Salta

Salta og Jujui regionen

Jeg havde læst og hørt meget om Salta og Jujui regionen, så det var med store forventninger, at jeg satte mig i bussen til endnu en tur på knap 20 timer. 

Højdepunkterne ligger i Salta’s omegn, og jeg havde forgæves forsøgt at finde en tur, hvor jeg ikke behøvede at tage tilbage til Salta hver dag. Jeg havde ikke lyst til at leje bil, så jeg håbede, at jeg kunne finde en løsning, når jeg var i Salta. Jeg havde heller ikke kunnet finde en busbillet med en dagtur fra Salta til San Per de Atacama. På nettet var der kun nat ture, men jeg ville se og opleve turen gennem Andes, men det problem blev heldigvis løst så snart jeg var i Salta. Jeg ankom midt  på eftermiddag i fint vejr. Det skiftede dog lige pludselig, og vi fik en enorm regnbyge, så jeg måtte vente med min research af udflugter til dagen efter. Da regnen stoppede, gik jeg ud for at se på byen, og det var med det samme tydeligt, at det nordlige Argentina er helt anderledes, end det jeg havde oplevet i resten af landet. Her vrimlede det med mennesker, og der var et helt anderledes liv på gaden. Det nordlige Argentina blev ikke som resten af landet invaderet af europæere, så hovedparten af  befolkningen, er efterkommere af den oprindelige befolkning og minder mere om befolkningen i Bolivia.

Den efterfølgende dag gik jagten udover udflugter også på at finde et kamera. Der er meget få kamera butikker, meget få ordentlige kameraer og de er hundedyre. Hovedparten bruger deres telefon og dem, der har et ordentligt kamera, har nok købt det i Chile, hvor priserne er nogenlunde som i Danmark, men langt billigere end i Argentina.

Jeg fandt et lille Canon kamera som jeg har brugt til alle mine efterfølgende billeder fra turen. Ikke supergodt, men bedre end ingen billeder.

Jeg fandt også mine udflugter. Meget tilfældigt, men jeg var heldig. Tre dage med bureauets engelsktalende guide – kun mig og et enkelt par på bilens bagsæde – det var jo næsten som en privat tur. På min fjerde tur måtte jeg med en minibus med 10-12 andre, da min guide ikke arbejdede i weekenden. Bureauet kunne også arrangere ture, hvor jeg ikke behøvede at tage tilbage til Salta, men p.g.a. Karneval var alle hoteller optaget, så det blev frem og tilbage hver dag. Det var dog OK. Det eneste jeg godt kunne have undværet, var  turen mellem Salta og Pumamarca på lidt over en time. Den nåede jeg det meste af fire gange

Salta by

Ind imellem mine indkøb blev der også tid til lidt sightseeing i centrum af byen kun afbrudt af endnu en kraftig regnbyge. Det var så helt standard, hver eftermiddag på denne tid af året fandt jeg ud.

Salta er, som stort set alle andre byer her bygget omkring en stor plads med nogle fine gamle bygninger ud mod pladsen – Museum, kirke, hoteller og restauranter. Jeg så ikke meget af byen udover centrum, men jeg var en tur forbi parken San Martin, hvorfra man kan tage en gondol op på toppen af højen San Bernado. Herfra har man en betagende udsigt over hele byen..

Jujui Regionen nord for Salta

Min første tur ud af byen gik mod nord gennem Jujui regionen, hvor naturen er utrolig smuk og farverig. På vejen op kørte vi ikke den direkte vej, men  passerede både en stor sø, og regnskov inden vi nåede byen San Salvador de Jujuy. Herfra gik turen længere mod nord til nogle små landsbyer, hvor de mest kendte er Pumamarca, Tilcara og Humahuaca. Den sidste ligger i 3000 meters højde, så dagen stod på masser af vand. Min chauffør tyggede coca-blade, mens vi andre klarede det uden problemer med vand. Udover at beundre den smukke natur, de hyggelige markeder i byen, oplevede vi også deres karneval. Bl.a et optog med børn og unge, der smed med mel eller sprøjtede med skum. Vi gjorde dog hvad vi kunne for at holde os på afstand.

Jeg synes, jeg så mange smukke bjergsider med de utroligste farver, men jeg fik faktisk ikke set de flotteste, da vejen dertil, var spærret p.g.a. alt det regn der var faldet i dagene før.

Efter sen frokost og sightseeing i Humahuaca gik turen stort set samme vej tilbage. Den sidste del af turen tilbage til Salta var ikke så speciel. Det var til gengæld turen i bilen. Min chauffør kørte godt, men stærkt, tæt på bilen foran, overhalede for fuld optrukne streger. Da jeg spurgte, om der ikke var færdselsregler i denne region grinede han bare. Det blev heldigvis ikke så halsbrækkende de efterfølgende dage, hvor vi var på tur.

Det var iøvrigt bemærkelsesværdigt, så meget bedre vejene er i det nordlige Argentina. Bredere og asfalterede veje alle steder. Meget forskelligt fra det jeg var blevet vant til længere mod syd.

Cachi

Min næste tur gik fra Salta mod syd gennem et bjergrigt område til Cachi. Cachi er en lille hyggelig by, men det var turen dertil, der var oplevelsen. Igen gennem smuk smuk natur som var helt anderledes, end det jeg havde set dagen før. På denne tur var det højeste punkt, vi passerede lige knap 3.500 m. Parret, der var med på turen, den dag var meget stille. De havde været på turen mod nord et par dage før og var blevet ramt af højdesyge. Når det rammer er det ikke så rart.

Efter ophold i Cachi og lidt frokost kørte vi samme vej tilbage. Det var en helt anden anderledes oplevelse. Bjergene ser anderledes ud fra den modsatte side og så er eftermiddagslyset helt anderledes.

Cafayate

På min tredje tur skulle jeg til Cafayate, som er regionens vin område, med mange vingårde. Den ligger som Catchi syd for Salta, men af en anden vej,  hvor man ikke skal op i højden. Højdepunktet denne dag var som de andre dage den natur vi kørte igennem. Denne gang gik vejen gennem kløfter forbi grønne oaser og en utrolig mængde fantastiske naturlige skulpturer. I Cafayate besøgte vi en vingård, og også her oplevede vi karneval på byens torv.

Som dagen før var det også her samme vej frem og tilbage, men det var ikke nogen gentagelse, Der var så utroligt meget at se på hele tiden. Er man i egen bil, kan det dog anbefales at slå Cafayate og Catchi sammen til en tur med en overnatning. Vejen mellem de to byer skulle være lige så flot og igen helt anderledes.

Tog til skyerne og Salinas Grande

Efter en lidt våd hviledag som jeg tilbragte i Salta, skulle jeg på min sidste tur i området. Denne gang også mod nord men mere mod vest end vi var den første dag Bortset fra månederne i regntiden kan man tage et tog op i bjergene – “Train to the Clouds”. Det er en maget lang tur, men den skulle være utrolig flot. Da toget ikke kørte, måtte jeg nøjes med det næstbedste – en biltur. Vores tur fulgte i starten stort set samme rute som toget, og jeg var ude at gå på sporene på en bro. Derefter var vi forbi en ruinby Santa Rosa de Tastil, som stammer fra før Incariget. Vi havde en lokal guide til at fortælle om ruinerne – desværre kun på et spansk der var lidt for svært for mig at forstå. Dagens frokost spiste vi Argentinas højest beliggende by San Antonio de Los Cobras. Den ligger i 3.775 m højde. Gåturen i byen efter frokost var i et meget langsomt tempo, vil jeg gerne indrømme. Der var nu heller ikke så meget at se på. Det næste stykke vej var lidt af en prøvelse. Der var ikke asfalt men mange huller fyldt med vand, men målet Salinas Grandes, som er et kæmpe salt område, var hele turen værd. Salt området stod under vand, hvilket giver et helt speciel syn og nogle sjove billeder. Vejen mellem Salta og Atacama i Chile går lige gennem salt området, så herfra var der super fin vej og i øvrigt samme vej som min bustur den næste dag til San Pedro de Atacama. Vi var stadig over 3.500 m højde, og på nedturen var det her på den argentinske side, der var mange hårnålesving. Alle de andre steder jeg havde krydset grænsen, havde de været på den Chilenske side.

Tilbage i Salta kunne jeg sige farvel til min guide og tak for nogle helt fantastiske dage. Jeg var dybt taknemlig for, at vi havde været i en lille bil fremfor en minibus. Turene havde været med forskellige par på bagsædet, og kun en enkelt af dem kunne tale engelsk, men med god vilje og hjælp fra min guide, så var det det muligt for os at kommunikere, og jeg havde mødt nogle fantastisk søde mennesker.

Konklusion

Mens Salta er en ok fin by at besøge med en hyggelig bymidte, gågader og mange restauranter, så er omegnen fantastisk. Det var som at blive præsenteret for det ene smukke maleri efter det andet. At naturen kan være så storslået og byde på så meget forskelligt indenfor et forholdsvis lille område, er fantastisk. En tur til Argentina uden at inkludere det nordlige Argentina er en fejl. For mig var det en flot og dejlig afsked med et meget stort land, som jeg gennem fire måneder var rejst ind og ud af. 

Link to Salta Photos