Mendoza

Over Andes

Mendoza er Argentinas vigtigste vin område, men jeg havde primært lagt Mendoza på min rejserute, fordi jeg gerne ville opleve turen over Andesbjergene mellem Santiago og Mendoza, og så kunne jeg komme videre med bus til Salta. Jeg valgte dog at blive nogle dage i byen for at benytte lejligheden til at besøge en vingård. Desuden skulle jeg have en vaccination for gul feber.

Jeg havde læst, at en dansker var blevet syg med gul feber i Bolivia, og da jeg efter nu at have købt min billet hjem med afgang fra Santa Cruz, turde jeg ikke andet end at blive vaccineret. Da jeg tog hjemmefra, regnede jeg kun med, at min tur i Bolivia ville være oppe i højden, hvor der ikke er den store risiko.

Det var gået rimelig let med at finde min morgenbus fra Santiago til Mendoza, da jeg efter lidt søgen fandt en lille informations bod. Herfra blev jeg sendt i den rigtige retning til det selskab, hvor jeg havde købt billet og efter check ind guidet videre til selve busholdepladsen, hvor jeg kunne købe morgenmad og lidt forsyninger til busturen på ca 8 timer. Jeg fik også serveret kaffe, en kage og senere lidt frokost i bussen.

Vi havde et par stop og endte på nogle mindre veje, inden vi var fremme ved opstigningen over bjergene. Vejen op her er speciel, da en række hårnålesving alle er synlige hele vejen op eller ned. Et ret imponerende bygningsværk.

Vi passerede et stort skiområde, og fik også på afstand et glimt af Andesbjergenes højeste bjerg Aconcagua, der er 6,960.8 meter, og som øvrigt ligger 100% i Argentina. Der var kun en paskontrol, da vi blev checket ud af Chile og ind i Argentina det samme sted, men det tog ca 2 timer, som jeg senere hørte var hurtigt. I Chile er de strikse, og der er mange ting, man ikke må medbringe. Der er ikke rigtig nogen begrænsninger i Argentina, og første gang jeg passerede grænsen til Argentina ved Iguazu, checkede de absolut ingenting udover mit pas, men her gør de som i Chile. D.v.s. al vores bagage skal undersøges, og det tager tid. Så vidt jeg kunne se, checkede de dog ingenting. Det virkede virkelig som total spild af tid, men så fik vi da lidt tid til at strække benene!!.

Tilbage i bussen gik turen nu ned denne gang uden hårnålesving, men gennem et smukt smukt landskab. Vejret var ellers skiftet til lidt småregn og ingen sol, men det var alligevel et betagende landskab. Der er kun godt 100 km fra Mendoza til grænsen, så en tur kan varmt anbefales, også selv om man ikke skal til Chile.

Mendoza blev genopbygget efter et jordskælv i 1861, der er derfor ikke nogen gammel bydel, men helt lige veje diagonalt omkring en park i midten og med nogle mindre parker i hvert hjørne et par gader fra centrum. Det er dejligt med de grønne områder, men ellers brød jeg mig ikke specielt meget om byen og bestemt heller betjeningen på de udendørs cafeer, hvor betjening var nærmest ikke eksisterende.

Jeg havde booket et hotel i centrum, hvor der var et udendørs område ved swimmingpoolen. Udover at få gemt mine billeder skulle jeg have organiseret min tur til Salta og San Pedro de Atacama, så jeg ville gerne være et sted, hvor jeg kunne sidde ude. Det var så desværre ikke lige her jeg skulle have været, da jeg som beskrevet i et tidligere indlæg fik stjålet min kamera taske og mit kamera fra det område inde på hotellet. Det var rigtig rigtig trist. Dels var jeg glad for det kamera, jeg havde købt i Chile, og dels er det umuligt at købe et ordentligt kamera i denne del af Argentina. Nu havde jeg een gang indset, at jeg ikke kunne rejse videre uden et kamera og tage til Salta, Atacama og Bolivia uden kamera, var en ubærlig tanke. Jeg mistede også mine billeder fra min vintur dagen før samt næsten alle billeder fra byen.

Det er virkelig surt, at man ikke kan sænke paraderne, når man opholder sig inde på hotellet, og jeg hørte efterfølgende desværre mange historier fra andre, som var blevet frarøvet ejendele i Mendoza.

Hop af og på vintur

Jeg var som nævnt på en vintur. En tur hvor man kunne besøge flere forskellige vingårde efter eget valg. Jeg nåede 4 besøg inklusiv en skøn frokost, men efter først champagne, 2 gange smag af forskellige vine, og vin til frokosten, så var jeg færdig for den dag. Det sidste sted kunne jeg simpelthen ikke klare mere vinsmagning. Vingårdene ligger rimelig tæt på den “Argentinske vin rute “i Mendoza’s omegn og med fin udsigt til Andesbjergene. De havde alle nogle smukke haver og terrasser, hvor vi kunne slappe af inden vi skulle videre til det næste sted. En fin dag med en masse forskellige og herlige mennesker.

Konklusion

Mendoza har også hop af hop på busser der køre gennem byen, og hvor man kan komme ud til er par lidt større parker i byens udkant og op på en top med et fin udsigt over byen.

Er man til vin må man selvfølgelig besøge Mendoza og smage deres Malbeck vine, ellers kan den godt udelades efter min mening.

Link to Mendoza Photos