Så er turen begyndt

2015

Det er ikke tanken at denne blog, skal være en dagbog, men for at komme i gang, og fordi jeg fik sådan en dejlig start, er her et indlæg for at fortælle, hvordan rejsen begyndte. Hvis starten er en indikation af, hvordan min tur bliver, kan det kun blive fantastisk, og jeg kommer til at mangle ord til at beskrive den. Det var ikke, fordi jeg blev opgraderet, eller der skete noget helt usædvanligt. Det var bare alle de små ting, der gjorde, at alt fungerede.

Jeg blev kørt til lufthavnen af mine gode venner, og selv om mit fly først var kl 15, tog vi tidligt afsted, så vi kunne mødes med endnu en veninde og spise frokost, før det var tid til at sige farvel. Med min lejlighed afleveret til dem, der skal bo der, mens jeg er væk, var der ikke meget mere for mig at gøre og efter 15 måneders planlægning, var jeg så klar til endelig at komme afsted.

Det var virkelig sødt af mine venner til at give mig en sådan en afgang og god start på min rejse. Fire måneder er længe at være væk, når man tænker fremad, men de vil gå hurtigt, så pludselig er jeg hjemme igen, men mange tak til jer, det var med til at gøre denne tur speciel.

Ankommet i Rio De Janeiro fortsatte alt det positive, da alt bare viste sig fra den bedst tænkelige måde.

Jeg ankom meget tidligt om morgenen og var heldig, at mit værelse var klar. Jeg kunne ikke forvente et værelse før kl 15, så jeg havde forberedt mig på en lang dags venten, nu kunne jeg i stedet gå direkte til mit værelse, pakke ud m.m. og stadig have tid til en kop kaffe og noget frisk frugt fra morgenbuffeten. Kaffen kunne dog ikke holde mig vågen. Det var ikke blevet til så meget søvn på flyet, så jeg var, meget glad for jeg kunne tage en lur på min seng, før jeg skulle spise frokost med en ny veninde.

Indtjekning til flyet i Frankfurt inkluderede også sikkerhedskontrol og det tog meget lang tid, men stående i en lang kø, betyder sommetider, at man kommer i snak med de andre i køen. Jeg mødte en sød ung tysk dame. Inden vi nåede afslutningen af køen, vidste vi en hel del om hinanden og nok for mig til at spørge hende næste morgen på vej ud af flyet, om vi skulle mødes senere. Hendes navn er Laura. Hun taler portugisisk og har boet i Rio, som udvekslingsstudent og arbejder der nu som freelance journalist.

Vi gik til en af de mange restauranter langs Copacabana strand, hvor jeg blev introduceret til en typisk Brasiliansk ret og en masse andre oplysninger om Rio og Brasilien.

Det var en flot dag, og da vejrudsigten for resten af ugen ikke så for godt ud, ville jeg gerne til Sukkertoppen for at være sikker på at se den skønne udsigt og få nogle gode billeder, men Laura overbeviste mig om, at jeg skulle tage op til Kristus statuen, da det ikke er usædvanligt, at den er dækket i skyer med ingen udsigt over byen.

På hotellet anbefalede de mig at tage toget op. Heldigvis tjekkede jeg togstationen på internettet, før jeg forlod hotellet og min internet forbindelse. Jeg fandt nemlig ud af, at fra og med juli 2016 kunne togbilletter kun købes online.

Med billetten købt tog jeg afsted, og hvilket et syn da jeg nåede toppen. Med byen bygget ved havet, ind imellem bakker, bjerge, bugter og en sø, er det virkelig dejligt at få et 360 graders overblik. Få en idé om størrelsen af byen og hvor alting er. Det var et helt fantastisk view af byen, som billeder slet ikke kan retfærdiggøre.

Brasilianerne er virkelig virkelig søde. Jeg har kun mødt mennesker, der har givet mig et stort smil, der ønsker mig velkommen og gerne vil vide, om der var noget, de kunne gøre for mig. Min taxachauffør hjem fra togstationen var sikkert også meget venlig. Han talte ikke engelsk, så jeg kunne ikke tale med ham, men han var meget underholdende. Han råbte og gestikulerede hele vejen til de andre trafikanter. Må indrømme, der var tidspunkter, hvor jeg er ret sikker på jeg også, ville have råbt op. For at køre i Rio tror jeg, man har brug for en særlig kørekort. Det kræver lidt mere end de almindelige færdselsregler.

Tilbage på hotellet var jeg klar til at slutte en lang, men skøn dag.

På turens første dag kendte jeg allerede en, der kunne give mig en masse information om Rio. Mit hotel levede til fulde op til mine forventninger og gav mig en varm og hyggelig velkomst. Vejret var skønt, og jeg fik set den fantastiske udsigt over byen, jeg havde drømt om. Jeg var heldig at få købt togbillet, før jeg kom til stationen. Efter jeg havde købt billet, fik jeg en besked om, at den skulle afhentes senest 30 min. før afgang, ellers ville den være tabt. Med trafikken i Rio var det ikke muligt, men som tiden gik, tænkte jeg, det ville være OK. Da stationen jo ikke solgte billetter regnede jeg med min plads, ville være ledig. Jeg var der 15 min før afgang, og det var fint – ingen problemer. De fortalte mig endda, at hvis jeg havde misset toget, kunne jeg bare tage det næste. Så ingen grund til bekymring, Måske er det nødvendigt at være mere strikse i højsæsonen.

Inden jeg forlod hotellet, havde jeg modtaget en mail fra det selskab, hvor jeg havde booket en cykeltur, hvor de spurgte, om jeg kunne flytte turen en dag. Det kunne jeg ikke, og da jeg kom tilbage på min mail igen, var der heldigvis en bekræftelse, på at alt var ok.

Så alt i alt gik det bare rigtig godt. Fra jeg stod op mandag morgen, til jeg gik i seng i Rio tirsdag aften, gik alt, som jeg havde håbet på, da jeg planlagde turen eller endnu bedre. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre start på min rundtur i Sydamerika, og indtil videre er det fortsat på samme måde.

Som freelance journalist var det måske oplagt, at Laura ville spørge, om hun måtte skrive om mig og min rejse. Så langt havde jeg dog ikke tænkt, men jeg sagde ja, da hun spurgte. Hvis jeg kan inspirere andre til at gøre deres drømme til virkelighed, så er det da fantastisk, så vi mødtes et par gange mere for få min historie indspillet på bånd og få taget nogle billeder. Mange af jer ved, jeg ikke er meget for at blive fotograferet, men her er jeg ikke alt for bekymret. Hvis historien bliver solgt, bliver det til et tysk blad. He – He.

OK, hvis det bliver publiceret, skal jeg nok fortælle det.

Tak fordi I læser med. I min næste blog vil jeg skrive om Rio. I kan også tage et kig på nogle af mine billeder via fanen Fotos