Min rejse

Min rejse

Det er årets sidste dag, så et rigtig godt nytår til jer alle. Det er også nøjagtig 2 mdr. siden min rejse til Sydamerika startede – og hvilke to måneder.

Til alle jer, der efterspørger nyt på min blog, så beklager jeg, at det ikke går så hurtigt. Dels tager det tid at skrive indlæg og klargøre billeder, men det største problem er internetforbindelse. Jeg har adgang til wifi stort set alle steder, men det er ikke ensbetydende med en netforbindelse. Det er virkelig ustabilt. Det ene øjeblik virker det fint. Det næste er forbindelsen afbrudt. Uden netforbindelse kan jeg ikke arbejde på min blog, så for at undgå at skulle lave det om og om igen, gav jeg til sidst op for en stund.

I øjeblikket er jeg i Bariloche, her holder jeg 3 ugers pause efter næsten 8 ugers konstant rejsen fra et sted til det næste. Jeg er stadig i Patagonien, men nu helt mod nord og det er meget anderledes end i syd. Samtidig med, at jeg ankom hertil, blev det også sommer i Sydamerika. Her starter sommeren på årets længste dag den 21. dec. så nu nyder jeg at være tilbage under varmere himmelstrøg. Jeg har ikke set så meget af omegnen endnu, da jeg har taget en tiltrængt pause fra udflugter. Det har jeg nemlig brugt mange dage på de sidste mange uger, men hvilke udflugter. Jeg har mødt så mange søde og dejlige mennesker, set så meget fantastisk natur, også noget anderledes end det, jeg kender. Træer, blomster, buske, bjerge, gletchere, vandfald, søer og vulkaner. Rigtig mange fugle og forskellige dyr som condor, guanacos, hvaler, pingviner, spækhuggere, søløver, sæler og min nye favorit – søelefanten. Den historie må i vente på. En hel del andre blomster, fugle og dyr jeg ikke kan huske navnene på, men jeg mangler at se en puma. Den er et natdyr, og det er jeg ikke rigtigt, så jeg må nok nøjes med et foto.

Indtil videre har jeg været alle de steder, jeg planlagde og bookede hjemmefra. Fremover har jeg ingenting booket, så nu starter en ny form for ferie – mere spontan og i et langsommere tempo. Målet er det samme – at fortsætte nordpå i både Argentina og Chile og formentlig slutte i Bolivia. Jeg har stadig ikke nogen returbillet, så helt nøjagtig hvor jeg slutter afhænger nok af min billet hjem.

Min største udfordring har været at få kontanter – specielt i Argentina. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men kræver lidt mere end normalt og det er hundedyrt.

Guanacos

Overnatninger

Jeg har boet på Hoteller, et Resort, AirB&B, Hostels, Bed & Breakfast, Færge og lige nu bor jeg i en lille studiolejlighed. Det har været en fin blanding, og som forventet er komforten ikke stor på hostels. Til gengæld er det der, man kommer i snak med andre rejsende. Min AirB&B lejlighed i Buenos Aires var den absolut bedste overraskelse. Den dårligste komfort var helt sikkert kahytten på min færgetur (altså lige bortset fra de par nætter, jeg har tilbragt i en bus). Der var en gammel færge fra 1978, dengang tænkte man vist ikke på komfort. Kahytterne var nok også mere tiltænkt lastbilchauffører end turister. Til gengæld blev jeg efterfølgende meget positivt overrasket over mit værelse i Puerto Varas, da det var langt bedre end forventet og lige det, jeg trængte til efter kahytten på færgeturen.

Transport

Jeg har rejst med fly, bus, færge og katamaran både. De sidste på min tur fra Chile over bjerge og søer til Bariloche. Jeg synes som nævnt ovenfor ikke det er komfortabelt at sove i en bus. men det er ok for en enkelt nat og jeg har ikke været med den sidste natbus. Indenrigsflyvning i Argentina er dyrt og går ofte via Buenos Aires, så jeg foretrækker bussen, hvor man jo får set noget i de lyse timer – altså med mindre det regner, som det gjorde på min tur til Buenos Aires.

Udflugter

Mine udflugter har for en stor dels vedkommende været i mini busser med alt fra 4 – 24 personer, men jeg har også været med lokale busser og metro, tog, 4X4 og både af forskellige typer. Alle ture har været gode og med meget dygtige guider. Nogle gange har turene været exceptionelt gode af forskellige grunde. Det kan være det jeg har oplevet, det kan være guiden men det er oftest de mennesker man er sammen, der gør den speciel.

Min rejse er gået næsten som den første dag. Jeg har kun haft positive oplevelser og mødt utrolig mange rigtig søde og dejlige mennesker fra det meste af verden. Nogle gange klikker det bare fra starten, og man har slet ikke lyst til at sige farvel til disse mennesker igen, andre gange går det lidt langsommere.

Lidt overraskende så har jeg ikke mødt en eneste dansker endnu. I Patagonien var der er rigtig mange fra Tyskland, Spanien, Schweiz, Frankrig, Israel og USA. Jeg har bl.a mødt et ungt par der var næsten færdige med en tur Jorden rundt – på cykel 🚲. En ældre herre fra Polen, der havde været 14 gange rundt om jorden og besøgt alle verdens lande og meget pudsigt et tysk/fransk par, der ligesom jeg var gået på pension tidligere på året og nu var på en 9 måneders rejse til både Syd- og Nordamerika.

Der har været mange lokale fra Argentina på mange ture men udover de nævnte, har de været fra  Mexico, Costa Rica, Uruguay, UK, Australien, Korea, Brasilien og Chile.

Jeg er overbevist om, at det mange gange har været en stor fordel at være MIG. Kombinationen af at have min alder og være alene har helt sikkert givet mig nogle fordele, som jeg nok ikke ville have fået for 10 eller 20 år siden. Det er helt fint. Jeg tager pænt mod, og nyder det.

Firebush (Notro/Ciruello)

Sprog

Noget der derimod ikke går så godt, er fremgangen med mit spansk. Der er simpelthen for mange, der taler godt engelsk, og så har jeg ikke haft tid og energi til at arbejde med det. Til gengæld er jeg meget glad for det, jeg kan. Det har været en kæmpe hjælp, at jeg forstår lidt, og jeg har ikke givet op. Dels er det min plan at have mere tid på den resterende del af turen, og dels tror jeg, jeg bliver mere udfordret. Det har indtil nu, været deciderede turist steder, jeg har besøgt, hvor stort set alt drejer sig om turisme, sådan bliver det ikke alle steder fremover, så jeg må sætte mig selv på skolebænken igen.

I Argentina er man generelt ikke så meget for at tale engelsk, og et bedre spansk kunne have sparet mig mange penge. Jeg har haft meget dygtige guider, men der er ikke så mange af dem, så vi må betale en del ekstra for at få det oversat. I Chile derimod, er det et must, at de skal kunne engelsk, hvis de vil have noget med turister at gøre, og de taler det godt. Det er også nødvendigt, for når de taler med hinanden, fatter man intet. De lyder ikke engang spansk. Det går mega hurtigt og de udtaler aldrig ordene fuldt ud, så jeg tror ikke det er ikke der, jeg lærer sproget. Jeg har talt med et par tyske unge mænd, som arbejder i Chile og talte lidt spansk inden de kom.  De synes, det havde været hårdt i starten, hvor de konstant måtte bede folk om at gentage og tale langsomt.

Som nævnt har guiderne været utrolig gode til engelsk og et par gange har de måttet tale engelsk blot for min skyld. Jeg har også oplevet at have guiden helt for mig selv. Det var en ret speciel oplevelse som jeg vil komme mere ind på i mit indlæg fra Torres Del Pines.

Insekter

Der har ikke været nogen i den periode jeg har rejst. Jeg fik et par stik i fugleparken i Iguazu, men det er alt. Det eneste sted jeg har været, hvor der kunne være problemer med Malaria, Dengue feber osv. var i Iguazu, men det er nok senere på sommeren. Jeg har også læst at Puerto Varas i Chile har en måned (januar), hvor de er hårdt plaget af små men harmløse insekter, men mens jeg var der var der fredeligt.

Det praktiske

Det kræver planlægning – Når man ikke har mere tøj med, end jeg har, så handler det om hele tiden at tænke frem og få vasket, så det kan nå at tørre, inden, det skal pakkes igen. Det hjælper, at jeg med en enkelt undtagelse ikke på noget tidspunkt har haft under 4 nætter det samme sted, men jeg har nydt de sidste dage, hvor jeg har kunnet tømme min kuffert og igen har kunnet få vasket ordentligt. Det er ikke sket side Buenos Aires, hvor jeg havde en vaskemaskine.

Alt er pakket i poser, så det er nemt at pakke kufferten, og jeg tager kun det frem, jeg skal bruge. Foreløbig går det, med det jeg har med, men det skyldes nok mest, at det ikke er tilfældigt. Der var mange ting, jeg bevidst fravalgte at tage med og så savner jeg det ikke, men der har da været et par gange, hvor jeg har måttet være kreativ. Det skyldes mest, at jeg egentlig ikke har noget varmt tøj med, men regnede med; jeg kunne kombinere lidt for at holde varmen. Det er gået fint bortset fra, at der har været flere dage med brug for det varme tøj end forventet. Det blev lidt af en udfordring på færgen, nok ikke mindst fordi vi var de samme mennesker 5 dage i træk. Men det gik. Det gør det jo altid, og fremover tror jeg ikke, jeg får så meget brug for det varme tøj. Jeg har i øvrigt en tilståelse. Det lykkedes mig ikke at pakke alt i en lille kuffert. Da jeg først fik samlet alt – ikke mindst kabler, opladere, adaptere, solcreme m.m. Så måtte jeg give fortabt og pakke det i en lidt større kuffert. Det er nu gået helt fint. Den er ikke tungere, end jeg kan bære den. Jeg siger dog pænt tak eller gracias, når der er hjælp at få.

Vejret

Jeg har ikke haft fantastisk vejr hele tiden, hvis man tænker +25 sol og strand. Det har man ikke i det sydlige Patagonien, men jeg har ikke været uheldig med vejret. Jeg tror, det har været meget typisk for årstiden, og i Patagonien skifter vejret hele tiden. Jeg har haft nogle enkelte dage med heldagsreg☔, men bortset fra Rio så kun en enkelt dag af gangen, hvilket har været fint. Jeg har også været heldig at disse dage har været varslet, så jeg har kunnet planlægge mine ture udenom dem (men nej deres vejrudsigter passer heller ikke altid). For selve oplevelsen betyder det ikke noget at det blæser og er overskyet bare det ikke regner. Det er mest på grund af mine billeder at jeg helst vil have solskin☀. Jeg var forberedt på de kølige dage, men det har overrasket mig, hvor har meget det har blæst ja nærmest stormet, især helt mod syd og i Chile, hvor havet er tæt på.

Chilenerne forstår i øvrigt ikke, hvordan Stillehavet har fået sit navn. Er der noget det hav ikke er, så er det stille. Sådan er, der så meget europæerne fik galt i halsen da de opdagede verden. Lidt skuffende men der var ikke ild nogen steder i Ildlandet  (Tierra del Fuego🔥).

Perito Moreno gletcher

Konklusion

Det har som nævnt været nogle fantastiske uger, og jeg lover, jeg skriver om hvert sted. Indlæggene er faktisk skrevet, det er resten, der mangler.

Jeg har ikke fortrudt, at jeg pressede turen gennem Patagonien og oplevede utrolig meget på kort tid. Der er ikke meget andet at tage sig til disse steder, når først man har set det, der er at se og jeg synes ikke, jeg har glemt nogen steder. Det er forholdsvis dyrt at opholde sig i Patagonien, så selv om jeg kunne gøre det om, ville jeg nok gentage mit program. Jeg har hvert sted haft en eller to ekstra dage, så der har været tid til at reflektere og lave ingenting, men jeg er meget glad for at have en lille pause nu. Omkring Bariloche og nordpå er der meget mere at tage sig til, og flere steder at tage hen og jeg har fået en del input til, hvad jeg endelig skal se. Det gælder både i Argentina og Chile, så jeg er glad for, at programmet ikke er fastlagt, og jeg har endnu en uge til at beslutte, hvor mit næste stop skal være.

Endnu engang rigtig Godt Nytår til jer alle.

Tak fordi i læser med og de manglende indlæg kommer løbende de kommende uger om alt går vel.