Min næste lange rejse – Sydøstasien

Min foreløbige Rejseplan

Jeg har en overordnet plan klar for hvilke lande jeg vil besøge, og hvad jeg planlægger at se på turen. Denne gang har jeg fået lidt hjæp til at lægge rejseruten. Jeg købte for nogle år siden en tur til Vietnam og Laos hos Horisont Rejser. Turen blev desværre aflyst, men nu har jeg benyttet mig af deres ekspertise til  at fastlægge min rejse rute. Horisont Rejser og andre anbefaler at en rejse i Vietnam går fra nord til syd af historiske grunde. Da jeg gerne vil til Sa Pá i det nordlige Vietnam, er det på grund af temperaturen i bjergene, bedst for mig at vente med det til sidst på rejsen, Jeg vender derfor turen og starter i Luang Prabang i Laos. Herfra  går rejsen mod syd gennem Laos og Cambodja og derefter fra syd til nord gennem Vietnam. Dermed ender jeg i Hanoi, hvorfra jeg bl.a kan tage en tur op til Sa Pá. Det betyder også at jeg får en rolig start. Luang Prabang lyder nemlig som et af det mest afslappede steder i verden, man kan besøge. Jeg planlægger at foretage hovedparten af turen med bus og tog. Et par gange med skib og dermed kun bruge fly et par gange, hvor det giver mening.

Jeg vil da gerne skrive at de få flyture er af miljøhensyn, men faktisk foretrækker jeg at rejse mest muligt over land. Dels for at se så meget som muligt og dels for at komme tættere på befolkningen og andre rejsende. Ventetid i en lufthavn er mest af alt spild af tid

 

It is good to have an end to journey toward, but it is the journey that matters, in the end.Ernest Hemmingway

 

Klik på fanerne og læs om de lande jeg vil besøge

Mine foreløbige planer for: Laos, Cambodja, Vietnam.

Laos

Som nævnt starter min tur i Luang Prabang, hvor jeg vil se byens mange templer. Opleve munkene gå gennem byen tidligt om morgenen. Sejle på Mekong floden samt se andre nærliggende seværdigheder. Turen fra Luang Prabang til Vientiane bliver en 4 dages guidet tur til bl.a Lerkrukkesletten med overnatning i Phonsevan og Vang Vien. På turen besøges små landsbyer, markeder og smuk natur. Efter nogle dage i Vientiane som er landets hovedstad flyver jeg til Pakse i det sydlige Laos for at slutte af på Don Kohn – en a 4000 øer  i Delta området tæt på grænsen til Cambodja. Turen til Cambodja er med bus over grænsen Stung Teng .

Cambodja

Efter busturen over grænsen, der efter hvad jeg kan læse mig til, ikke nødvendigvis altid går helt planmæssigt (korruption ved grænsen, virvar omkring bus skifte), er målet Siem Reap, hvor jeg vil bruge nogle dage på at se det store tempel kompleks Angkor Wat. Til min glæde har jeg læst, at man kan leje en cykel til at komme rundt på i det enorme område. Turen fortsætter med bus til Kampong Cham, hvor jeg håber at komme lidt tættere på livet i Cambodja i de små landsbyer i området. Sidste stop i Cambodja bliver med endnu en bustur til hovedstaden Phnom Penh.  Når jeg har set byen er det min plan at tage videre med båd over grænsen til Mekong deltaet i Vietnam .

Vietnam

Efter nogle dage i Mekong Deltaet, nærmere bestemt i Chau Doc og Can Thó, går turen til Ho Chi Minh City (HCMC). Det er en kort tur med bus, og efter nogle dage i byen flyver jeg til Da Lat i højlandet, hvor man kan besøge landsbyer med beboere af forskellige minoriteter. Herefter fortsætter turen til Hoi An og Hue. To gamle og historiske byer som jeg glæder mig rigtig meget til at opleve. Fra Hue går turen med nattog til skønne Hanoi. Det er mit sidste stop, men som nævnt, skal jeg inden hjemrejse en tur nord på til Sa Pá og selvfølgelig til den smukke Ha Long bugt, som vel er det mest berømte og fotograferede sted i Vietnam.

 

 —

Min boghylde: