Valparaiso

En bustur fra Santiago til Valparaiso kan gøres på ca 1 1/2 time.  For mig var det nemt at finde en bus på den ellers lidt kaotiske busstation. Min taxa satte mig godt nok af på den modsatte side af vejen, så jeg måtte krydse en ret befærdet vej med min kuffert, men da jeg gik ind i det nærmeste lokale, var det første jeg så annoncering for busser til Valparaiso. Jeg havde ikke købt eller bestilt billet, da busserne kører hele tiden, så efter kort tid i kø stod jeg med en billet til en bus, der ville afgå 5 min senere.

Turen går gennem et kuperet terræn med vinmarker og industri, så meget blandet oplevelse. Bortset fra opsamling på endnu en busstation i Santiago var det en non-stop tur.

I Valparaiso er, der kun fladt nede ved havet ellers må man OP. Byen er bygget på en række høje og i centrum af byen, hvor det er meget stejlt, findes der heldigvis en række kabel baner – som de lokale kalder ascensors – til at hjælpe med op og nedstigning. Jeg boede lige ved siden af en af disse, og de bliver flittigt brugt af både turister og lokale.

Byen er farverig og har mange skønne pladser og nogle få gamle huse fra kolonitiden. Digteren og politikeren Pablo Neruda boede i byen, og hans meget specielle hus er i dag åbnet som et museum.

Viña del Mar

At bo oppe betyder, at man kan have en fantastisk udsigt over havnen, og kan man se hele bugten, har man udsigt helt til Viña del Mar. Nabobyen der næsten er vokset sammen med Valparaiso. Den er lidt større og for turister stedet, hvor man tager på badeferie. Her er  hoteller og lejligheder placeret klods op af hinanden langs kysten.

En tur langs kysten forbi Viña del Mar til Concón og f.eks til floden Aconcagua, hvor der er et stort vådområde med masser af fugle, kan varmt anbefales. Der er rigtig mange steder langs kysten med fantastisk natur

Graffiti

Valparaiso havde en økonomisk dårlig periode, efter Panama kanalen blev åbnet pga langt færre skibe i havnen, men udover i dag stadig at fungere som havneby for industri og krydstogtskibe, så er den kendt som en undervisnings by med mange universiteter og en by med meget kultur og mange kunstnere. Det sidste fremgår tydeligt i gadebilledet, hvor graffiti har en helt anden dimension, end de tags man ser i det meste af resten af verden. Det er hele besøget værd at gå rundt i de snoede og smalle brostensbelagte gader for at studere de mange skønne og sjove billeder.

Konklusion

Valparaiso er en skøn og anderledes by. Den uge jeg var der, var Tango uge, så om aftenen blev der danset tango på en plads lige udenfor mine vinduer. På en plads midt i byen kunne man få undervisning. Der var mange turister, men i begyndelsen af februar virkede det langt fra overfyldt. Der er steder i byen, hvor man ikke skal gå, og man skal passe på sine ting. Her mindre end en uge efter jeg mistede mine tasker i Santiago, blev jeg udsat for endnu et tricktyveri. Denne gang var det mig, der vandt, men der er mange fattige, som har det som deres levebrød at stjæle fra andre. Heldigvis gjorde de mig ikke noget, udover at smidt tomat sovs på min ryg, og selv om det fylder i bevidstheden, så ønsker jeg ikke at det overskygger mine mange mange positive oplevelser.

Link to Valparaiso Photos

This entry was posted in Chile, Destinationer, Sydamerika, Valparaiso

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *