Torres Del Paine

Torres Del Paine

Torres Del Paine er en fantastisk naturpark, der ligger i Chile. National Parken lægger ret tæt på El Calafate, men med mindre man er til fods, eller på cykel går turen via Puerto Natales i al fald, hvis man er med bus. I egen bil behøver man ikke køre helt så langt. Når man har passeret grænsen ved pas Guillaume kan man køre direkte dertil.

Torres del Paine lægger ved bjergmassivet Paine med de tre tårne (Torres), der har lagt navn til parken. Vandring omkring bjergmassivet, som ikke er en del af Andesbjergene, er meget populært. Der er forskellige populære ruter, som tager alt fra 1 til 9 dage hele vejen rundt.

Man behøver dog ikke at vandre på bjerget for at få fornøjelse af denne smukke park. På vejen gennem parken er der mange steder, hvor man kan stoppe og beundre de mange søer, floder og den fantastisk smukke natur. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange forskellige farver på vand. Afhængig af om det er en sø, eller en flod og hvor vandet kommer fra, er det alt fra hvidt, gråt, tyrkis, lys blå eller dyb mørke blå. Det er helt utrolig flot.

Vejen gennem parken

Der findes kun een vej gennem parken, og fra nord til syd mellem de to CONEF administrations bygninger er den ca. 100 km. Det er grusvej, der går op og ned, og med bus tog det ca. 2 timer med nogle få stop undervejs. Med bil kan man komme ind i parken fra syd, men bussen kører til den nordlige indgang Amarga. Det er den, der er tættest på bjergmassivet og der de fleste skal af for at klatre. Da mit hotel lå helt mod syd betød det, at jeg først kørte hele vejen forbi parken til den nordlige indgang. Derefter turen gennem parken, for at komme til til det sydlige kontor, hvor jeg blev afhentet af bil fra mit hotel. Selv om det var en lang tur, så fik jeg fik set parken med det samme, dog uden stop til at nyde udsigten og tage billeder.

Da jeg under min planlægning af turen læste, om Torres Del Paine tænkte jeg med det samme, at den skulle jeg se, men under min research fandt jeg også hurtigt ud af, at uden bil og uden at skulle på vandring, ville jeg have en udfordring med at komme rundt i parken, så jeg havde booket et hotel, hvor de arrangerede ture og jeg fik heldigvis en super oplevelse. Hotellet gjorde alt for at give mig et super ophold og nogle fantastiske oplevelser, og vejret var med undtagelse af den sidste dag ok. Det blæste meget, men det gør det som nævnt flere gange tidligere altid i Patagonien. Det skifter også hurtigt, så man kan have 4 årstider på een dag.

Mit hotel lå faktisk lige uden, for parken fandt jeg ud af, men udover at skulle vise billet for at komme ind i parken igen, betød det ikke noget. Hotellet lå smukt ned til Serrano floden, og fra mit værelse havde jeg udsigt til Paine massivet og kunne se de to af de tre tårne. Hotellets gæster bor hovedsageligt i små hytter, men jeg fik et værelse i hovedbygningen, hvilket var meget rart og bl.a. betød, at jeg havde en form for internetforbindelse det meste af tiden Min erfaring indtil nu er, at Wifi findes næsten alle steder, men det er ikke ensbetydende med, at man har internet, og her kunne jeg for eksempel ikke downloade mine mails.

Ture i parken

Klatring er, som nævnt det helt store i Torres Del Paines. En tur hele vejen rundt om massivet heder O-turen. Den mest populære er den kortere W-turen – kaldt således, fordi ruten danner et W. Derudover er der kortere ture bl.a op til forskellige udsigtspunkter, hvor man kan få det fulde kig til de tre tårne eller til den grå gletsjer. Der er rigtig mange mennesker på disse ture, og man skal booke plads til overnatning i god tid. Jeg fik fortalt, at der hvor der var flest, var det næsten som en lørdag formiddag på en indkøbstur. Nok lidt overdrevet, men det er et populært sted med mange mennesker.

Ved en heldagstur gennem parken, får man set massivet nede fra, hvilket også er imponerende. Man får desuden set floder, søer, vandfald og masser af tid til at nyde udsigten, som er usædvanlig smuk. På andre udflugter kan man sejle med Zodiac båd på Serrano floden tage en bådtur til Gray Glacier eller kigge efter kondors på kondor bjerget. Med en bil kan man selvfølgelig stoppe, hvor man vil og gå et hav af forskellige ture, fiske og nyde naturen med de mange forskellige dyr, der findes i parken.

I den nordlige del af parken er der store kolonier af Guanacos, men man møder små flokke eller enkelte hist og her gennem hele parken. De er foder for pumaen, som primært kommer frem tidligt om morgenen og efter solnedgang. Her er også et rigt fugleliv som nævnt bl.a, de mange kondors.

Der er flere typer af gæs og den strudse lignende Rhea. De har iøvrigt begge en speciel historie. Når rhea hunnen, har født sine unger, forsvinder hun og lader hannen om at passe dem😀. Gæssene lever altid i par, og hvis hunnen dør holder hannen op med at spise og dør kort efter. Hvis hannen dør finder hunnen bare en ny mage ❤. Jeg var også heldig at se en grå ræv.

December er tiden, hvor Guanacos får unger, og specielt i de store flokke, jeg så, var der rigtig mange unger. De løb på kryds og tværs af vejen uden tanke for, at der var biler. Jeg var også så heldig at se en unge blive født. Godt nok på afstand, men pludselig dumpede der en unge ned på jorden, mens moderen stod op. I løbet af sekunder begyndte hun at puffe til ungen for at få den op på benene. Meget usikkert, men op kom den. Moderen støttede, men det var ikke mange sekunder efter fødslen før den begyndte at gå. Vildt syn som min guide i bilen aldrig havde oplevet før.

På en anden tur var jeg med Zodiac båd på Serrano floden. Turen startede lige uden for mit hotel, men var ved at blive aflyst, da det stormede ret meget. Med ca. et kvarters forsinkelse fik vi et ok og efter at blive iført en lang, varm og vandtæt frakke samt redningvest kom vi afsted. Det blev en vild tur på floden i den blæst, men også en surreal oplevelse på anden vis. Jeg var på den første del den eneste gæst, så jeg oplevede den luksus at have min egen guide. På hjemturen var der yderligere 4 gæster. Vi mødtes først over en frokost og til trods for at vi ikke alle talte det samme sprog, så var det super hyggeligt, og da vi skiltes igen efter en udfordrende tur i båden, var det nærmest som at sige farvel til gamle venner. Vi blev bogstavelig talt rystet godt sammen i den båd.

Konklusion

Det var bestemt ikke de billigste 4 dage på min tur, men de står også helt i top over mine oplevelser. Dels på grund af den vandvittig flotte natur, men også fordi hotellet og ikke mindst de to guider der styrede udflugtsafdelingen var så enormt søde og hjælpsomme. På turen gennem parken havde de ikke andre gæster, men for at undgå, at jeg skulle betale for 2, arrangerede de, at en ung tysker der arbejdede på hotellet, kom med, så han kunne se parken. Så her havde jeg 3 oppassere. En chauffør, en guide og den unge tyske “lærling”. To dage i træk at være centrum og med så mange til at tage sig af mig. Det kan man godt lige klare for et par dage.

På hjemturen skulle jeg samme vej tilbage til Puerto Natales med bus gennem parken. Desværre regnede det, men det til trods var det stadig en flot tur. Det var også sjovt at se alle de unge mennesker der havde været på vandring i nogle dage. Det tog ikke mange minutter før de sov.

Med en kombi tur af El Calafate og Torres Del Paine så er man fyldt godt op med natur i topklasse. Kombinationen af bjerge, gletsjere, floder, dyr og landskabets betagende farver er en fantastisk oplevelse, der vil blive husket for evigt.

En lille historie om bus og grænser.

I forlængelse af min oplevelse ved Iguazu, var jeg også her ved at miste min bus på grund af kø ved grænsen. Det var dog langt mindre dramatisk, da jeg heldigvis ikke vidste eller ved, hvad en mistet bus ville få af konsekvenser. Jeg havde købt en billet fra El Calafate til Torres Del Paine og iflg. planen havde jeg en time mellem de to busser i Puerte Natales, hvor jeg havde regnet med at veksle penge og proviantere lidt. Jeg vidste godt, at det kunne tage tid ved grænsen, men jeg formodede, busselskabet vidste af erfaring hvor lang tid, der skulle afsættes, så det var først, da vi stod ved den Argentinske grænse og det tog rigtig lang tid, at jeg blev lidt bekymret. Normalt vil check ud gå hurtigt, mens check ind til specielt Chile kan tage tid, da de checker al bagage. Det var heldigvis omvendt med tid, for check ind gik rigtig hurtigt. De var virkelig effektive og utrolig hjælpsomme. Ved den chilenske grænse spurgte jeg vores chauffør, mens vi ventede på de sidste passager, om jeg kunne nå bussen til Torres Del Paine og fik svaret – måske. Så fortalte han mig, hvor lang tid kørslen ville tage. Dermed kunne jeg regne ud, at vi snart skulle afsted, men det var muligt. Da det var samme busselskab, tænkte jeg, at de forhåbentlig ville vente, så jeg var optimistisk. Hvis jeg havde vidst, hvor lang tid det tog at komme gennem parken, havde jeg nok været mere nervøs, den tid var nemlig ikke inkluderet i den angivne ankomsttid..

Vi var der 5 min før afgang, og de hjalp mig, så jeg hurtigt fik min bagage og så var der iøvrigt en del andre passager, der også var der i sidste øjeblik, så det gik. Jeg havde dog ikke tid til at proviantere og heller ikke tid til at veksle penge. Man må ikke medbringe fødevarer, frugt og grønt ind i Chile. De er meget strikse, så jeg havde intet spiseligt. Jeg vidste, jeg formentlig ikke ville have mulighed for at købe noget, så det var hotelmenu de næste dage og ingen kontanter. Heldigvis kunne jeg betale indgang til parken med mit kort, og busturen tilbage til Puerto Natales fik jeg lov at betale med US $. Der er heldigvis altid en løsning

Jeg skal krydse grænsen flere gange på min tur, men fremover skal jeg heldigvis ikke nå andet end at checke ind på mit logi. Ikke flere lige ved oplevelser med bus og grænser😀.

Tak fordi i læste med og I kan se flere billeder her