Sucre

Gade i Tarabuco

Efter en ikke særlig komfortabel bustur og med meget lidt søvn, ankom jeg til busterminalen i Sucre kl 5 om morgenen. Jeg havde aftalt med mit hotel, at jeg kunne få et værelse fra kl 7.00, så jeg ventede sammen med en mine rejse ledsagere fra turen indtil vi kunne tage en taxa ind til byens centrum. Vi sagde farvel til hinanden og regnede ikke med at ses igen, men Sucre er ikke så stor og vi mødtes faktisk 2 gange helt tilfældigt.

Sucre – Den hvide by – er en meget fin og meget velholdt by med mange smukke huse tilbage fra tiden under Spansk herredømme. Sucre er officielt landets hovedstad, men La Paz er regeringsbyen og hovedsæde for det meste. Sucre er en universitetsby og i dag også kendt som “the city of chocolate”.

Byen ligger i 2800 m højde, så det er godt sted at akklimatisere sig, inden eller efter en tur i højderne man skal dog stadig tage den med ro og drikke meget vand. Det er først når man kommer under 2500 m, at det bliver lidt mere normalt. Jeg glemte desværre at blive ved med at drikke vand nok og blev lidt ramt af post højdesyge.

Man kan bruge en del tid i byen, bare for at se på de mange smukke bygninger, som findes omkring torvet og de tilstødende stejle og smalle gader. Man skal huske at kigge ind gennem portene, da mange af husene har nogle meget fine gårdhaver. Byen har også et ret stort dagligt marked, hvor man kan finde den lokale befolkning på indkøb.

Et “must see” er en tur op til en plads på toppen af de stejle gader, hvor der samtidig er en smuk udsigt over byen og naturen omkring.

Tarabuco

Omkring en time fra Sucre ligger byen Tarabuco, hvor der hver søndag er et stort marked. På torvet i centrum var der mange boder med lokale håndlavede produkter, mens der i sidegaderne også var meget andet til salg og ikke kun fra Bolivia, der var bunker af sko fra Kina, bemærkede jeg. Mens man går rundt mellem boderne, er der mulighed for at møde de lokale, der kommer fra hele omegnen, og for det meste tilhører den oprindelig befolkning. De er farverigt klædt i deres traditionelle dragter, der bl.a bruges til at identificere, hvem de er, og man undgår ikke at bemærke, at hatte er meget populære.

Turen fra Sucre går gennem et skønt landskab i et meget kuperet terræn. Selvom man ikke har planer om at købe noget på markedet, er det et besøg værd. Ikke kun på grund af turen dertil men også for at opleve en anden side af Bolivia end det man ser i Sucre, men man skal komme tidligt, da markedet finder sted om formiddagen og lukker omkring kl 14.00.

Det er nemt tage en lokal bus fra Sucre, men der er også arrangerede ture fra torvet i Sucre. På en sådan tur fik vi mulighed for at se noget lokal underholdning med dans i meget specielt fodtøj. Vi havde samme sted også mulighed for at købe mad og drikke, inden vi skulle tilbage til Sucre, men der var også masse af muligheder for at købe mad på markedet.

Santa Cruz

Mit sidste stop var Santa Cruz. Fordi det er her Bolivias Internationale lufthavn ligger, og herfra jeg havde et fly tilbage til Europa. Jeg var stadig lidt sygdomsramt, så jeg så ikke så meget andet end byens centrum. Her er en stor plads med masser af liv og omkranset af en meget stor kirke. Søndag aften var der en form for byfest efter messen med mange glade børn, unge og ældre.

En helt fantastisk tur var slut, men jeg håber, at jeg kan vende tilbage om et par år og fortsætte min tur fra Santa Cruz til La Paz og derfra til Peru og Ecuador, som jeg oprindelig havde haft med i mine planer.