Santiago II

Santiago

Efter nogle dage i Valparaiso besluttede jeg at tage tilbage til Santiago. Jeg havde ikke rigtig fået set byen, og da jeg fandt et firma med cykelture, besluttede jeg at tage et par dage for at se byen på cykel.

Jeg boede i samme lejlighedskompleks som første gang. Det var meget centralt og ret billigt. Denne gang havde lejligheden ikke så meget udsigt, hvilket var lidt ærgerligt, da røgen nu var forsvundet, så jeg endelig kunne se byen og bjergene omkring.

Jeg var på i alt 3 cykelture – 2  i byen og 1 på en vingård meget tæt på byen. Guiderne var utrolig søde og fyldt med information om Chile og Santiago. Ingen af dem var Chilenere, hvilket kan være en fordel. Deres syn på landet giver nogle gange de svar den lokale befolkning ikke giver.

Jeg havde f.eks undret mig over, hvorfor der var så mange hunde på gaderne. Det er der både i Argentina og Chile, men jeg havde aldrig fået andet svar, end det var der bare. For de lokale er det helt naturligt. Min cykleguide, der godt nok havde en chilensk far, men var opvokset i Europa fortalte, at det startede for ca 50 år siden da landbefolkningen, flyttede ind til byen. De havde alle en hund, men en hund fra landet var ikke nem at holde i en lejlighed på 5. sal, så de levede på gaden. Efterhånden som de fik hundehvalpe blev der flere og flere hunde i gaderne, der ikke rigtig hørte til nogen steder og deres efterkommere er der stadig. Befolkningen er dog meget glade for dem og der bliver passet godt på dem.

Santiago eller Santiago de Chile som den også kaldes, er ikke billed-skøn, men i centrum er der meget nydeligt og fredeligt med grønne områder langs floden Mapocho. For nogle år siden ryddede man op og opgraderede steder, der var dengang var et no go for mange til nu at være nydelige parkområder med legepladser. Udover floden er der et par andre pejlemærker. Den lille høj Santa Lucia er flittig brugt som et åndehul for familier og kæreste par i alle aldre. Jeg tror aldrig jeg har oplevet så mange menneske, der kyssede hinanden som mens jeg gik rundt på højen. Det med kæreste par kan man se alle steder, hvor der er en grøn plet. Mange unge bor hjemme hos deres forældre til de langt op i tyverne og meget ofte på lidt plads, så kærligheden plejes i det fri.

San Christobal højen

Et andet pejlemærke i byen er San Christobal Højen. Her kan man komme op med en kabelbane, nyde udsigten over byen og se en kæmpe Christus figur. På vejen op er der et stop ved den indgangen til en Zoologiske have. På toppen er det en kæmpe park med mange forskellige aktiviteter, og man kan bl.a komme rundt med en gondol. Det kræver dog lang tid, da der kan være lang kø alle steder.

Mapocho market.

Byen er opdelt i områder, som i centrum har hver deres charme. Ikke langt fra den gamle bydel og tæt på floden ligger Mapocho marked, der et fiskemarked, og restauranter i en meget smuk bygning som helt sikkert er et besøg værd. På den anden side af floden er der et kæmpe marked La Vega Central med alle mulige forskellige sydamerikanske frugter og grøntsager. Især de Peruvianske boder er populære. Peruviansk mad og restauranter regnes for ar være det bedste.

El Golf – Sanhatten

Lidt uden for centrum på et område, der tidligere var vinmarker, er der opført en ny by El Golf også kaldet Sanhattan som reference til Santiagos Manhatten. Det er skyskrabere, som er rammen om et nyt finansdistrikt med hoteller, kontorer, butikscentre og lejligheder, og som har ændret byens skyline. Pga af faren for jordskælv har Santiago historisk ikke haft mange høje bygninger, og af samme grund har de langt fra så mange store monumenter, som f.eks. Buenos Aires.

Cousiño Macul vingård

Vingården, jeg besøgte, ligger nærmest inden i byen, og man kan næsten komme hele vejen dertil med Metro. Her er udsigt til skyskraberne på den ene side og bjergene til den anden side. Vingården er stadig ejet af den samme familie, som da den blev grundlagt, men da det meste af områdets vinmarker nu er blevet til beboelse, er aktiviteterne og vinproduktionen flyttet til nye arealer udenfor byen. Der er stadig nogle få vinmarker tilbage, som jeg var rundt at se på cykel. Der er en butik på gården, så man kan købe og smage vin, mens vinkældrene på gården nu bliver brugt som museum.

Specialiteter

Som læsere af bloggen sikkert har noteret, så afholder jeg mig fra at skrive om mad, men her er undtagelsesvis lidt info.

Empanadas er en speciel form for sandwich, som jeg har spist både i Argentina og Chile. I Argentina har de en størrelse, så man til frokost ofte spiser en 3 stykker med forskelligt indhold. Det gør man ikke i Chile med mindre man er meget meget sulten. Specielt i Santiago og Valparaiso er de kæmpe store. Jeg er ikke sikker på, jeg formåede at spise op en eneste gang, selv om de smager fortrinligt.

I Argentina drikker man Mate. Eller det gør man nok i hele Sydamerika, men i Argentina vandrer de rundt med specielle tasker, der passer til en termokande et mate krus og selvfølgelig frisk Mate. Mate er en slags te som drikkes af et specielt krus med et metal sugerør. Den drikkes i selskab med andre – venner eller familie og de drikker alle af samme krus. Friske mate blade fyldes i kruset og afhængig af smag også sukker og derefter påfyldes varmt vand. Når den første har tømt kruset sendes det tilbage og der påfyldes mere vand, inden kruset går videre til den næste og sådan fortsætter det indtil der er behov for frisk mate eller indtil næste gang. Jeg så det ofte delt mellem chauffør og guide på mine ture. Om morgenen så jeg ofte folk få fyldt deres termoflasker med varmt vand, og på gaden gik mange med den specille taske eller bare med termoflasken i hånden. I Buenos Aires er der deciderede  Mate cafeer.

Det smagte udmærket – lidt bittert når man ikke er vant til det. Da jeg skulle smage første gang var jeg bange for det var ligesom da jeg skulle smage marmite. men heldigvis langt fra. Jeg havde ingen problemer med at tømme kruset.

I Chile drikker de Mote eller mere præcist “Mote con huesillo”. Det er også te, men koldt og hældt på afskallede hvedekorn og en tørret fersken, der er tilberedt i sukker og kanel. (Mote udtales meut, og fersken på spansk hedder huesillo). 

Det kan købes i flere varianter, og på en tur op til San Christobel på en varm sommerdag må man have en. Ligesom alle de andre.

Konklusion

Jeg er glad for jeg tog tilbage så jeg fik set meget mere af Santiago og hørt meget mere om Chile og Chilenerne fra min cykelguide. Det er i øvrigt en rigtig god ide at se byen på cykel og meget nemt da byen er helt flad. Jeg kunne nemt have brugt flere dage i byen men det må blive en anden gang. 

Link to Santiago Photos