Santiago 1

 Santiago:

Jeg ankom til Santiago med bus en tidlig lørdag morgen. Jeg havde ikke rigtig nogle planer for, hvad jeg skulle i byen, men det var et passende stop for at komme videre, og så synes jeg ikke, jeg kunne rejse gennem Chile uden at se Santiago.

Busturen på 10 timer fra Valdivia var gået fint og føltes som en kort tur sammenlignet med mine natlige busture i Argentina på knap 20 timer. Det var stort set samme afstand, men vejene i Chile er langt bedre og så var der langt færre stop.

Det var faktisk lidt underligt at stå ud af bussen for området lignede fuldstændig det, jeg havde forladt aftenen før. I Chile er der ikke fælles busterminaler. Hvert busselskab har deres eget område, og de er åbenbart i nogle tilfælde bygget efter de samme tegninger. Selskaberne ligger ved siden af hinanden, men skal man afsted fra så stor en terminal som den i Santiago, skal man komme i god tid. Det kan tage lidt tid at finde det rigtig busselskab og den rigtige bus.

Det var ikke noget problem ved ankomst, og der var mange taxier udenfor, så jeg var hurtigt på vej til min bopæl for de næste dage. Denne gang havde jeg lejet en lejlighed i et stort lejlighedskompleks tæt på den gamle bydel. Jeg kunne ikke få adgang så tidligt på dagen, så jeg efterlod min bagage og gik ud i byen for bl.a at finde noget morgenmad. Det gik nemt, alt var åbent denne morgen, og efter min morgenmad var der også masser af mennesker i gaderne. På Plaza de Armas, som nok er det oprindelige centrum, da byen blev anlagt af Spanieren Valdivia, kan man se mange smukke huse fra kolonitiden. Jeg kunne umiddelbart godt lide byen og glædede mig til at se mere, havde fået hentet nogle brochurer på et turistkontor, så jeg kunne se, hvad der var af muligheder for de næste dage. 

Søndag formiddag gik jeg nogenlunde samme vej med samme mål, at få noget morgenmad. Jeg havde ikke købt ind, men regnede med som dagen før nemt at kunne finde et sted. Nu var situationen bare helt anderledes. Alt var lukket, her var ingen mennesker. Jeg nåede ned på Plaza de Armas, som dagen før havde været fyldt med mennesker, nu var her næsten tomt. Det var så her, jeg heller ikke skulle have været, for nu blev jeg et mål for tricktyvene. Jeg var som skrevet i et tidligere indlæg slet ikke opmærksom på, at jeg blev snydt af den søde dame, der forsøgte at hjælpe mig. Måske den manglende morgenkaffe!! ☕

Det var ikke nogen rar oplevelse, og da jeg forlod politistationen, havde jeg intet. Ingen penge, ikke noget bykort og ikke noget at drikke. Jeg vidste, hvor jeg var og troede let, jeg kunne finde tilbage. Desværre blev jeg snydt – fandt jeg ud af efterfølgende – af en stor kirke, som lå på et hjørne. Jeg gik den forkerte vej. 

Der løber en flod gennem byen, så man bliver aldrig helt væk. Jeg var tæt på, men det var da lidt ubehageligt og usædvanligt at gå helt tomhændet rundt. Kl var ca. 13 på det tidspunkt. Varmt og jeg havde stadig ikke fået morgenmad eller kaffe. Nå jeg fandt vejen tilbage – selvfølgelig😀 og samtidig fandt jeg ud af, at på bagsiden af den bygning, hvor jeg boede, var der både et stort supermarked og pengeautomater. Jeg fik en ny nøgle til min lejlighed, hvor jeg heldigvis stadig havde et kreditkort og mit pas. Da jeg havde sundet mig lidt, gik jeg ned for at købe ind og få vekslet penge. 

Resten af dagen brugte jeg på at finde bilag på min computer til min forsikring og få lavet en anmeldelse. 

Alle mine planer fra dagen før blev lige udsat en dag, ELLER de blev faktisk udsat to dage, for om mandagen havde jeg bare ikke lyst til at gå nogen steder. Det tog lige en dag, at komme over oplevelsen og tabet af mine tasker og mit fotografiapparat. Men op på hesten igen og de næste dage fik jeg dels set lidt af byen, købt et nyt kamera og var på en tur til Andesbjergene.

Jeg havde en fin udsigt fra min lejlighed, men byen var dækket af smog – troede jeg. Jeg havde læst, at byen om vinteren tit er ramt af smog, men ikke at den kunne være det om sommeren. Det viste sig så at være røg som skyldes, at der syd for Santiago, var mange skovbrande og da byen ligger i en dal mellem flere bjergkæder, bliver det bare liggende inde over byen. Jeg kunne kun ane bjergene, så det var dejligt at komme ud af byen for en dag. 

Billeder fra Plaza de Armas og præsidenpaladset hvor Allende skød sig selv.

Tur til Andesbjegene

Røgen forsvandt, så snart vi bevægede os op gennem de første af 29 hårnålesving, og vi kunne se bjergene. Vi besøgte skisportsstedet Valle Nevado i 2500 m højde (7,500 ft.), hvor der året rundt er en koloni af Kondorer. Der var mange, og de optrådte lige foran os hele dagen. De holdt meget til på et af hustagene, så der var store muligheder for at studere dem og for mig at øve mig lidt med mit nye kamera. Som altid er anbefalingen, når man skal op i højderne – husk vand – så jeg vandrede rundt med mit kamera uden taske og med vand i en plasticpose. Det var uholdbart, så da vi kom tilbage til Santiago, stod jeg af ved et stort shopping center og fik købt et par tasker. 

Hjem herfra var med taxa, og min guide havde instrueret mig i at være meget opmærksom for taxichaufførerne ved indkøbscentret, var kendt for at snyde deres kunder.

Inden start spurgte jeg så selvfølgelig til prisen og fik, at vide at det var efter taxameter, hvilket var fint. Selv om taxachaufføren snakkede meget, holdt jeg øje med taxameteret, og jeg ved næsten præcis, hvad det stod på, da vi stoppede. Heldigvis, for chaufføren slukkede både motoren og taxameteret, så snart vi stoppede. Prisen var lige under 7.000 pesos  (ca 60-70 kr). Jeg gav ham 10.000 pesos og spurgte, hvad taxameteret havde vist. Her fik jeg til min overraskelse svaret 100.000 og en historie om, at vi havde kørt på motorvej.

Jeg ærgrede mig med det samme, over jeg havde givet ham de 10.000.  Protesterede vildt og sagde, at jeg vidste det var max 7.000, og at han inden vi startede, havde henvist til taxameteret. Han blev ved, så jeg lod ham have de 10.000 og bad ham hente politiet, hvis han ville have flere penge. Han havde også været så smart, at han ikke satte mig af lige udenfor min dør, med påskud om, at der var meget trafik i gaden. 

Synd for Chile, at de har så mange, der kun lever af at snyde andre, men det hjælper at være advaret, det er derfor jeg fortæller min histore.

Om aftenen skulle jeg mødes på en restaurant med nogle venner. Jeg havde ikke lyst til flere dårlige oplevelse i Santiago, så inden jeg tog afsted, bad jeg receptionisten om at aftale en pris med min taxichauffør. Han var så i øvrigt en flink fyr, men man ved aldrig. 

Det var nok meget godt jeg var sammen med venner den aften, så jeg kunne få fortalt om alle min mindre sjove oplevelser i Santiago. Vennerne sørgede for, at jeg kom godt hjem og dagen efter, skulle jeg til Valparaiso.

Det var iøvrigt en meget spændende restaurant v besøgte – Ocean Pacific – indrettet som et skib. Der var mange rum af forskellig størrelse, og indrettet med forskellige maritime ting stående og hængende overalt i rummene. Den kan ikke beskrives. Den skal ses.

Konklusion

Jeg havde ikke haft nogen specifikke planer da jeg ankom til Santiago, men jeg havde ikke rigtig fået set byen. Jeg har beskrevet mine dårlige oplevelser, men jeg mødte også mange søde, rare og venlige mennesker byen.

Mine eneste bookinger var min tur til Valparaiso, så jeg ville bruge nogle dage der, inden jeg besluttede, om jeg ville tage et par dage yderlige i Santiago eller tage direkte til Mendoza i Argentina 

Link to Santiago Photos