Prt. Natales to Prt. Montt

Puerto Natales

Efter dagene i Torres del Paine blev Puerto Natales mit første rigtige møde med Chile, og der er bestemt forskelle til Argentina. Udover at Chilenerne ser lidt anderledes ud, så taler de virkelig hurtigt og uforståeligt for alle andre end dem selv. De bruger en masse slang som kun bruges i Chile. Derudover er det mest iøjnefaldende ved ankomst at man kan veksle flere penge pr gang. Internettet virker bedre og man kan betale med kreditkort alle steder ved brug af kode og uden underskrift. I Argentina kræves begge dele og i supermarkeder også et pas.

Puerto Natales er en lille hyggelig by med en havnepromenade, et torv og en kirke midt i byen. Der er masser af restauranter og et par shoppinggader. Busterminalen i udkanten af byen er forholdsvis ny, men ingen bank og ingen pengeautomat. Heldigvis var der en information, hvor de kunne fortælle, at jeg kunne betale en taxa med Argentinske pesos. Taxakørsel er billigt og med en fast pris for ture i byen, men pas på, nogle chauffører snyder udlændige, hvis de har muligheden. Der er ikke så meget at se på i byen, men udover at være indgang til Torres Del Paine er der lige nord for byen huler og klippeformationer, som skulle være et besøg værd.

Sejlturen

Det sydlige Chile er ikke egnet til buskørsel, der findes kun veje til off road kørsel. Det er muligt at køre i den del af Chile, men det tager lang tid og kræver også en del sejlads mellem øerne. Alternativt kan man tage Rute 40 i Argentina via El Calafate til Bariloche, og derfra tilbage til Chile. Til Puerto Montt via Osorno er det en tur på lige under 2.000′ km.

For at komme lidt længere mod nord valgte jeg at sejle. Ikke med et cruise, men 4-5 dage med en færge – en gammel færge – der i dag sejler med turister, men også fungerer som transport for lastbiler, containere, og sågar også dyr – køer.

Jeg havde forestillet mig det lidt ligesom Hurtigruten langs Norges kyst, og det er i teorien korrekt, men standarden her var noget anderledes. Det var en gammel båd og komfort i kahytterne ikke eksisterende. Jeg var dog så heldig, at min gambling –  ikke at booke en enkelt kahyt til dobbelt pris – gav bonus. Jeg fik kahytten for mig selv, da båden heldigvis ikke var fuld booket. Den var som nævnt gammel, fra 1978, uden internet og uden telefonforbindelser på det meste af turen, da der ikke var noget signal. Det sydlige Chile er et øde område.

Båden lagde kun for anker en gang på turen, i byen Puerto Eden, dels for at levere medbragte varer til byen og dels for at medtage passagerer. Byens havn er ikke stor nok til båden, så der blev kastet anker lidt uden for, hvor vi drev rundt mens varer og passager blev hentet og leveret i små både. Byen får besøg 2 gange om ugen fra nord og 2 gange om ugen fra syd, og det er på den måde de får deres daglige fornødenheder.

En stor del af turen sejlede vi gennem fjorde, og et par gange måtte vi vente på tidevandet, før vi kunne sejle gennem smalle passager. Vejret har enorm betydning for sejladsen. Den dag båden ankom til Puerto Natales, var vindforholdene så dårlige, at de måtte vente mange timer på at komme i havn. Det betød at vi ikke, som planlagt kunne komme ombord kl 21, men først kl 23. Jeg havde checket ind tidligere på dagen på selskabets kontor ved busterminalen, hvor jeg også kunne opmagasinere min bagage. Vi var tilsagt at møde senest kl 20.30 for at få vores bagage og derefter blive transporteret i bus til terminalen. Kl. 20.35 fik vi så at vide, at vi måtte vente 2 timer, så de kunne få færgen tømt og gjort klar. Afgang næste morgen var planlagt til kl 06.00, men dels skulle de sidste containere fjernes og dels skulle båden lastes igen, så afgang blev først kl 14. Vi fik dog som planlagt både morgenmad og frokost.

Vejret var fint med solskin og efter en formiddag i Puerto Natales var de første timers sejlads forbi smuk natur.

Der var god tid til at få snakket med de øvrige passagerer og udvekslet rejse erfaringer, og det er utrolig spændende at høre, hvad alle de andre spændende mennesker har oplevet dels på denne og andre ture. Heldigvis kan rigtig mange tale engelsk, men der var utrolig mange tysk og fransktalende på denne tur udover de spansktalende.

Alle dage havde det samme program morgenmad kl 8.00 frokost kl 12,30 og middag kl 19,30

Timerne imellem blev vi underholdt dels af naturen udenfor, men også af en guide som holdt meget informative indlæg dels om turen, om flora og fauna i Patagonien, om Puerto Montt og om øen Chiloe. Alle indlæg var først på spansk og senere på engelsk.

Guiden annoncerede også  når der var noget specielt at se udenfor, og så skyndte vi os alle ud for at kigge og være klar med vores kameraer. Et par gange så vi hvaler, men på meget lang afstand.

Efter en fuld dags fjordsejlads med nogenlunde ok vejr, skulle vi i løbet af natten ud i åbent hav. Inden sengetid passerede vi et gammelt skibsvrag og på trods af mørke, storm og regn var vi alle ude for at kigge og få et billede. Vi havde fået at vide at det ville blive hårdt vejr, og vi måske skulle tage søsygetabletter. Det var dog ikke noget, vi blev syge af, men det vippede også dagen efter, og ikke alle havde det lige godt.  Jeg havde heldigvis ingen problemer. Det regnede også  den dag så der var  ikke meget at se på.

Hvis nogen har læst om jordskælv i Chile den 25 december, så var det i det område, hvor vi sejlede i åbent hav syd for øen Chiloe, men da jeg passerede godt en uge tidligere, var det kun hårdt vejr.

Dag 4 skulle være vores sidste dag, men vi blev adviseret om, at vi var blevet yderligere forsinket på grund af det dårlige vejr, og vores ankomst i Puerto Montt først ville blive annonceret næste morgen.

Temperaturmæssigt kunne vi godt mærke, at vi var kommet længere mod nord og vejret var bedre, men jeg tror, vi alle var glade, da vi endelig midt på dagen forlod det åbne hav for at sejle ind i fjorden med land på begge sider.

Efter planen skulle have været i land om morgenen kl.06.00 men vi endte med først at være i land kl 21. Heldigvis, nåede vi om formiddagen ind i et område med telefonsignal, så alle kunne få ændret reservationer eller varslet en sen ankomst.

Konklusion

Bortset fra flyvning er det nok den letteste måde at komme mod nord, Det dårlige vejr på åbent hav, og en hel dags forsinkelse gjorde turen lidt for lang og maden lidt ensformig 4 dage i træk, så det var rart at komme i land igen.

Naturen er smuk, men meget det samme hele vejen. Indimellem er vi tæt på land og andre gange er der langt til kysten og på åbent hav var der intet at se, så god tid til at læse, skrive og tale sammen, når vi ikke blev underholdt af guiden.

Jeg er ikke så glad for mine billeder fra denne tur, men der er lidt flere her