Puerto Madryn

Efter en 19 timers bustur nåede jeg frem til Puerto Madryn og mit første stop i Patagonien. 1322 km syd for Buenos Aires. Med busstop forskellige steder er turen lidt længere og nogle steder kørte vi på grusvej, da vejen var under reparation.

Byen lægger i en bugt bag halvøen Valdes, som er det egentlige mål for mit besøg. Der er en strand midt i byen med en lang promenade. Vandet ser dog ikke helt rent ud, men bugten er et populært sted for scuba diving, da man kan dykke med søløver og andre havdyr. Byens placering; mellen turiststederne Valdes og længere mod syd en kæmpe Pingvin koloni Porto Tomba, har gjort den til en turistmagnet.

Byen voksede på et tidspunkt meget hurtigt pga en en stor aluminiums fabrik, den eneste i Argentina samt lidt andet industri. Før var det en lille søvnig landsby, og den ser ud til at være vokset alt for hurtigt, med meget kedeligt byggeri. På en grå dag var der faktisk ikke noget kønt overhovedet ved byen, og det er ikke mit indtryk, der sker så meget, men Ikke mindst i perioden juni – december, hvor bugten mellem byen og halvøen er hjemsted for hvaler, er den attraktiv. Området, der også omfatter byen Trelew, er oprindeligt anlagt af walisere, og flere steder kunne man se skilte på både spansk og gælisk. Begge bynavne er også opkaldt efter walisiske pionerere.

Halvøen Valdes

Det store aktiv for området på Atlanterhavskysten er dog halvøen Valdes, som er privat ejet, men fungerer som base for kolonier af mange forskellige havdyr. I starten af sæsonen er der så mange hvaler, at de kommer helt ind til kysten og kan ses fra stranden i Puerto Madryn og den lille by Puerto Piramides på Valdes. Slut November, hvor jeg var der, er sidst på sæsonen, men jeg var heldig at se to hunner med deres unger. Det er dem, der er tilbage på denne tid. Hvalen Eubalaena australis kaldes også Sydlige Rethval (Southern Right Whale) fordi den ansås for at være den rette hval. Den var nem at fange, da den svømmer langsomt, er nysgerrig og ofte kommer tæt på bådene. I dag må den selvfølgelig ikke fanges. Den har et kæmpe stort hoved med hvide pletter af tyk hud og kan blive op til 18 m lang og veje 80 ton.

På vej tilbage til havnen i Pyramides så vi også delfiner, og selv om turen var tidsmæssigt overskredet, skulle vi da have det med. Besætningen var stort set lige så glade, som vi var, selv om de ser dem hele tiden.

Efter hvalturen, fortsatte vi rundt på øen, hvor man udover at se får, kvæg, heste kan se Guanacos, som er af lamafamilien. De lever vildt i hele Patagonien. Nogen steder er de fredet, men andre steder må man godt fange dem for at holde bestanden nede. Vi så også en del andre dyr da både vores chauffør og guide var dygtige til at spotte dem. Vi så Maras, hvilket er en art hare eller kanin lignende dyr. Vi så også en for mig almindelig hare som her kaldes en europæisk hare. En Nandu (Lesser-Rhea) som er en mini struds og et bæltedyr kaldet Alami. Det eneste problem er at billeder oftest må tages fra bilen. Nogen gange er de lidt langt væk og andre gange løber de hurtigt over vejen. De står i al fald ikke stille for at blive fotograferet.

På den nordlige spids af øen som havde nogle utrolig smukke farver, var vi på en gåtur for at se kolonier af søelefanter og søløver, der opholdt sig nede på stranden.

Ned af kysten var vi forbi en mindre pingvin koloni og derefter mere held. Den dag så vi også spækhuggere. Det er selvfølgelig på afstand, men et fantastisk syn at se dem. Der var mindst 6 andre nævnte 9. Ud af en koloni på 30 var det en pæn flok.

Spækhuggerne boltrede sig foran os, legede eller var på jagt efter mad. Der lå mange søløver på stranden, så de håbede vel, at de ville tage en svømmertur. Efter lidt tid vendte de om og svømmede tilbage igen, så vi fik lejlighed til at se mere til dem, da vi også skulle den vej, og vores chauffør synes vi skulle have mere for pengene. På det tidspunkt var vores tur tidsmæssigt langt overskredet og vi havde over en times kørsel tilbage til byen, alligevel gav de os tid til at følge spækhuggerne boltre sig. Dejligt og imponerende med så entusiastiske guider, chauffør og en båd-besætning, der gerne gav os masser af tid.

Tilbage på mit hostel var der stor “misundelse”, da os der var på turen, den dag var de, eneste der havde set spækhuggere. Det bliver glæden selvfølgelig ikke mindre af. Jeg fornemmede allerede, mens vi kiggede på dem, at det var specielt, og jeg har efterfølgende fundet ud af, at man faktisk skal være utrolig heldig for lige at være der, når de passerer. Jeg har endnu ikke mødt andre, der har haft oplevelsen, inklusiv nogen, der har boet i Puerto Madryn. Utrolig at vær så heldig med en dag til rådighed.

Vi manglede kun, at både de og hvalerne sprang lidt mere i vandet, så vi kunne have fået nogle fantastiske billeder. Mer vil have mer 😀. Det sker dog ikke, så tit så der skal man nok have mere end een dag. Til min store ærgrelse, så var der faktisk to spækhuggere halvt op af vandet på et af mine billeder. Ærgrelse, fordi jeg ikke så det, og fordi det så ikke lige var dem, der blev fokuseret på.

Ponta Tombo

Ponta Tombo er en kæmpe pingvin koloni med ca 7-800.000 pingviner. De bor under buske eller i huller i jorden. Jeg har set pingviner før, men de er sjove dyr, som man kan komme tæt på, så jeg tog til Punta Tomba, hvor vi kunne gå en tur på et par timer og følge den kæmpe koloni. Nogle bor langt væk, andre bor lige ved den anlagte gangsti/gangbro. Reglen er, at hvis en pingvin krydser stien, skal man stoppe og vente på, at de har krydset stien, hvilket de faktisk gør ret hurtigt. Vi så nyfødte unger, der lå i læ af deres mor. Nogle rugede stadig på æg, mens mange andre vandrede rundt på vej til eller fra vandet. Et sted så vi en pingvin fight mellem 3 pingviner. Den ene var slået til blods, og da vi passerede stedet på vej tilbage var kampen slut, men den sårede pingvin var stadig smurt ind i blod.

Der var selvfølgelig en del mennesker på stien, men det var megt tilpas dendag, og vores gruppe var kun på 4 samt vores guide, så det var en meget afslappet tur.

Søelefanter – mit nye favoritdyr

På vejen hjem fra Punta Tomba gjorde vi holdt ved en lille bugt med søelefanter. Vi var de eneste mennesker på stranden sammen med ca 15 – 20 søelefanter, og det var helt fantastisk at komme så tæt på dem. Normalt ser man dem kun på afstand. De virkede til at være ligeglade med os. Kiggede lidt. Et par stykker rykkede tæt på, men de var meget fredelige. Vi fik lov at sidde og studere dem i en time, og selv om de ligger meget stille på denne tid, hvor de skifter vinterpels, så var der en del aktivitet mellem dem. Jeg blev helt forgabt i de store dyr. Det var primært hunner – formentlig tilhørende det samme harem, så jeg så ikke elefantsnuden tæt på da det kun er hannen, der har den. De legede, kæmpede lidt med hinanden, puffede til hinanden og gryntede med en lyd, som vi forbinder med noget andet😀.

Det var en stor oplevelse, tænk at være så tæt på dyr i deres egne omgivelser og få lov til af iagttage dem i fred og ro. I takt med, at vandet steg med tidevandet rykkede de med, og det samme gjorde vi stille og roligt for ikke at tage deres plads. At se dem klappe sig selv på maven med deres “små” lapper, rejse de store kroppe fra stranden eller åle sig frem på maven er et syn, jeg aldrig vil glemme. Det er lidt sært at kalde dem nuttede, med uden charme er de bestemt ikke

Konklusion

Jeg havde nogle dejlige dage i Puerto Madryn, med nogle unikke oplevelser.

Vejret var lidt blandet, et par gange fik vi torden skyller, men jeg var heldig. Jeg slap begge gange lige nøjagtig for at blive våd. På hvalturen blev vi bedt om at tage overtøj på inden de obligatoriske livredningsveste, men det var alt for varmt, det var kun på turen tilbage, det var nødvendigt med lidt mere tøj p grund af fart og vind. På pingvinturen var det overskyet, og det tror jeg, var godt, ellers havde der været en hed tur. Det er ikke muligt, at få skygge nogen steder på turen, så det er med at huske solcreme, hat og vand, hvis solen bager.

Jeg havde haft et par dage til at restituere efter Buenos Aires og inden nogle intense uger i det sydlige Patagonien. Det var også mit første ophold på et hostel, men det gik helt fint. Et sødt værtspar og jeg var dårligt kommet ind før de checkede, hvad jeg ville se og sørgede for at organisere mine ture. Man kan selv tage til Valdes med den lokale bus, men det kræver en bil for at komme rundt på halvøen og for at komme til Punta Tombo, som lægger et par timers kørsel mod syd.

Jeg mødte også en masse søde mennesker fra mange forskellige lande. En del af dem skulle som jeg videre til Ushuaia, men med bus. Det er en tur på ca. 33 timer. Jeg var glad for min flybillet og en samlet rejsetid på 5 timer.

Tak fordi i læste med og se flere billeder her