Madeira

Klippe ved Camara de Lobos

Min rejse i vinteren 17-18 var planlagt til at være en kort rejse uden så meget forudgående planlægning. Det tager lang tid at planlægge en rejse på flere måneder, så min næste lange rejse må vente til vinteren 18 -19.

Mit valg faldt på Madeira, hvor jeg aldrig har været og hvor vejret i februar er som dansk sommervejr. Det havde jeg læst og hørt fra andre, men jeg var selvfølgelig spændt på, om det nu også blev sådan. Det gjorde det heldigvis det meste af tiden. 

Lissabon

Jeg var afsted i en måned inkl. et par dage i Lissabon. Den dag jeg rejste, lå der lidt sne på træerne, og solen tittede frem for første gang i flere uger, men det var fantastisk at komme til Lissabon, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Temperaturen var som på en dejlig dansk forårsdag. Lidt køligt i skyggen, men skønt i solen. Jeg havde kun 2 dage og det for lidt til at se Lissabon. Jeg skulle oprindeligt have haft en dag mere, men en uge før afrejse fik jeg besked på, at mit meget tidlige morgenfly var ændret til sen eftermiddag. så der røg en dag. Da jeg alligevel ikke kunne nå at se så meget, valgte jeg bare at nyde solen den første dag. Vandrede rundt i den gamle bydel og ved havnen og bare nød solen og varmen.

Den efterfølgende dag var jeg turist. Jeg tog bl.a den berømte sporvogn 28 op gennem de meget smalle gader, desuden tog jeg en åben bus til bl.a Belem. Jeg har været på et kort besøg i Lissabon tidligere for rigtig mange år siden, men bortset fra højdeforskellen i byen og de mange stejle gader var der ikke så meget jeg kunne huske, så dejligt at se byen igen. Den er bestemt et besøg værd, så jeg vender nok tilbage på et lidt længere besøg. Denne gang var Madera mit mål.

Lissabon lufthavn ligger ikke så lang fra byen – heldigvis – for da jeg kom i lufthavnen, var flyet først forsinket for senere at blive helt aflyst pga dårligt vejr på Madeira. Efter lang tid i kø, afhentning af bagage og mere kø blev vi i bus kørt tilbage til Lissabon. Installeret med fuld forplejning på et nyt hotel, gik vi i seng uden at vide, hvornår vi ville komme videre, men jeg blev vækket med besked, at vores bus ville køre til lufthavnen kl. 09.00.

Det var jo dejligt, lige indtil jeg nåede frem til check ind. Mit navn var ikke på noget fly. Det betød, at jeg måtte vente til en afgang kl.19. Jeg havde adgang til en lounge, så der tilbragte jeg dagen med Troels Kløvedals bog “Alle mine morgener på Jorden”.

Det blev en lang dag, hvor jeg synes at flyselskab og lufthavn havde fyldt lidt for meget allerede. Det skulle blive meget værre, men mere om det senere.

Mit fly fløj heldigvis til tiden, men det var ikke bare mørkt, da vi nåede Madeira. Det var også meget vådt og blæsende. Fremme ved hotellet fik jeg at vide, at vejret havde været dårligt de sidste par dage, men det ville blive fint den næste dag og sandt nok. Jeg vågnede op til en en smuk solopgang og sådan var vejret stort set de første 3 uger. Et par eftermiddage blev vejret lidt køligere, og en enkelt eftermiddag regnede det, ellers var jeg heldig. Jeg fik dog lært, at man ikke skal stole på vejrudsigten på Madeira. Det kan skifte hurtigt og også være meget forskelligt andre steder på øen, men Funchal ligger godt, og jeg havde et værelse med sol, fra den stod op, til ca kl 15 og det var i den periode vejret, var bedst, så når jeg ikke havde andre planer, kunne jeg nyde solen her.

Det var karneval den første uge, så der var forskellige optog og arrangementer i byen. Det er et stort trækplaster, men da jeg som regel ikke kan se noget, når der er mange mennesker, så nøjedes jeg med at studere de udklædte på vej til og fra optoget.

Funchal

Funchal er en dejlig by med en forholdsvis ny og stor marina, hvor man finder turistbåde, krydstogtskibe og sejlbåde. Marinaen blev bygget efter store oversvømmelser og mudderskred tilbage i februar 2010. Med den nye konstruktion har man forsøgt at dæmme op for, at noget lignende kan ske igen, da meget blev ødelagt og mange mistede livet. Byen ligger som et amfiteater, der omkranser marinaen, og så snart man bevæger sig væk fra vandet, bliver gaderne stejle. Området vest for byens centrum på vej mod den lille by Camara de Lobos er nærmest en by i byen. Her ligger hotellerne side om side langs kysten. Her er masser af restauranter, og et stort shoppingcenter. Fra min altan kunne jeg hver dag studere en sand folkevandring mellem turistområdet – kaldet Lidoen – og den gamle bydel. Det er også en fin tur med en promenade uden trafik langs Lidoen.

Det er nemt at komme rundt i byen enten med en af de mange lokale busser, eller man kan tage de åbne turistbusser, der også kommer lidt rundt i omegnen. Bl.a en tur til Camara de Lobos som er en super hyggelig lille by med en lille havn. Her finder man farverige fiskerbåde og bag om byen er, der terrasser med bl.a bananplanter. Helt sikkert et besøg værd.

En attraktion som man ikke må misse, er deres frugt og grønt marked. Dels er det en smuk bygning, og så kan man købe passionsfrugter. OK, de er dyre. Man skal se sig for og måske forhøre sig ved flere boder for at finde en ok pris. Smag endelig også på deres brød Bolo de Caco, det er super godt brød.

Monte

På toppen bag Funchal ligger den lille by Monte. Den er bl.a kendt for sin kirke og muligheden for at blive kørt ned i kurve. Det skulle efter sigende være den hurtigste måde at komme ned på. Den hurtigste måde at komme op er med en kabelbane fra Funchal. Det er en flot tur op over byens tage og en super udsigt, som kan anbefales. Når man står af kabelbanen, finder man overfor en indgang til en tropisk have. Den ligger på skråningen omkring Monte Palace. I haven kan man studere paneler med kunst, et museum, bassin med karper udover mange eksotiske planter og træer. Der ligger også en fin sø midt i haven, og er man gangbesværet eller bare vil spare på kræfterne, kan man herfra eller fra pladsen ved indgangen foran cafe/restaurant komme op og ned med en golf bil.

Fra Monte kan man tage en anden kabelbane ned til den botaniske have. Den ligger også på terrasser på en skrænt med en fin udsigt over byen. Man kan også komme til haven med bus eller bil. Det er endnu en fin have, og specielt de mønstrede flerfarvede hække ser flotte ud på denne tid af året, hvor der ikke er så mange blomster.

Udflugter fra Funchal

Madeira har meget andet at byde på end Funchal, men i februar er det nok her, vejret er bedst. Mange turister tager til Madeira for at tage på levada-gåture. Stier der følger øens vandkanaler, og dem er der mange af. Selvom sandsynligheden for at blive væk er lille, når man følger vandet, er de ikke ufarlige. Det er vigtigt med godt fodtøj og forsigtighed, da de kan være meget mudrede. De er smalle, og nogle steder er skråningerne meget stejle. Jeg var der ikke for at gå på levada ture, men jeg gik en kort tur som en del af en af mine udflugter ud på øen, og min oplevelse var helt som beskrevet ovenfor.

Øens turistselskaber tilbyder alle de samme ture fra Funchal. Øst, Vest, Syd, Nord og Central. Man behøver dog ikke dem alle, da der er overlap. Man kommer på nordøen med både øst og vest turen. I dag er afstandene små, da øen nu er for at citere min guide “som en hullet ost”. Efter Portugal kom i EU, er der brugt mange penge på infrastruktur, og der er bygget rigtig mange tunneler gennem bjergene. Det betyder at uanset hvor på øen man bor kan man sagtens arbejde i Funchal eller et andet sted på øen. 

For at se så meget som muligt af øen valgte jeg off road ture i jeep, og her fik vi virkelig indtryk af, hvordan det var at komme rundt inden tunnellerne blev bygget. Meget smalle veje, hvor husene havde garage eller p-plads på taget af deres hus, hvis det er bygget neden for vejen, og stejle trapper uanset om de skal op eller ned. Der var mange smukke og velholdte huse, og når man tænker på, hvor besværligt det må være at være landmand, så var det utroligt vedligeholdt. Hovedbeskæftigelsen på øen er enten turisme eller landbrug og afgrøder som bananer, sukkerrør, frugt og grønt bliver avlet på små terrasser. Det er umuligt at få maskiner op på disse plateauer, så alt er med håndkraft, derudover skal der så bestiges en mængde trappetrin hver dag for at komme frem og tilbage. Imponerende.

Jeg tog turene øst, vest og central, som er ind til Nonnernes dal og med disse ture, kom jeg på tværs af øen, der skifter karakter og beplantning alt efter, hvor man er. Eucalypso træerne ser man dog over det meste af øen.

Vi besøgte Porto Monitz, som er kendt for dens naturlige svømmebassiner. Vi besøgte Santana, som er kendt for de specielle huse med skråt tag. Vi kørte hen over øen, hvor der på toppen var et helt specielt fladt landskab. Vi var som nævnt på én levada gå-tur, (den anden blev aflyst pga følgerne af det dårlige vejr, der forsinkede min ankomst til øen). Vi brugte meget tid på at beundre kyststrækningernes klippeformationer, herunder tangen helt mod øst og vi kørte på rigtig mange stejle og smalle veje og fik mange meget forskellige indtryk af øen. Vi besøgte et Rom destilleri. Rom bruger de til deres lokale punch, som typisk er lavet på appelsin og citron, men kan fåes med smag fra mange forskellig frugter. Jeg fik dog lært, at man ALDRIG må købe det på flaske. Puncha skal drikkes frisk lavet. 

Det var alle nogle utrolig flotte ture, og jeg var nogenlunde heldig med vejret. Den første dag var det helt top, anden tur småregnede det lidt. Det var turen til Nonnernes dal, hvor der formentlig altid er skygge, køligt og fugtigt, men fint nok til, at vi kunne se dalen. (Navnet Nonnernes dal skyldes, at kvinderne flygtede til dalen for at undgå piraterne for mange mange år siden). Min tredje tur skulle starte med en tur op til Pico de Areiro det højeste punkt på øen med bil. Selvom vejret i Funchal var fint, måtte vi opgive at køre på toppen. Vi kunne intet se. Resten af turen var mindre afhængig af vejret og var endnu en flot tur.

Hjemrejsen

Den sidste uge på øen blev vejret meget blandet. Vi havde et par af de varmeste dage, men også dage, hvor det stormede og regnede, så man ikke kunne bevæge sig udenfor. Det ustadige vejr fik også indflydelse på min hjemrejse. Jeg skulle flyve lidt før kl 12 en onsdag, og da jeg kom i lufthavnen, kunne jeg konstatere at flyet var aflyst. Da der endelig kom information, var min hjemrejse udsat i 2 dage. Formentlig fordi der ikke var plads på et fly til København den efterfølgende dag, da en stor del af de andre gæster blev fløjet fra Madeira dagen efter. Endnu engang blev jeg indkvarteret på et nyt hotel. Vi var i alt 7 danskere, og vi endte med at være en lille familie ikke mindst, da vi efterhånden var de eneste tilbage på hotellet af den oprindeligt meget store gruppe.

Fredag morgen ville vi blive afhentet allerede kl 03.30, og vi sad alle klar i receptionen, efter 5 min hvor der ikke var nogen bil, begyndte vi at checke nettet og øv, her kunne vi konstatere, at vores fly var aflyst. Så fik hotellets receptionist travlt med at ringe rundt, og vi endte så med en ny booking, til den efterfølgende dag, inden vi kunne gå tilbage i seng igen.

Næste dag var der afgang kl 06.30, og vi blev afhentet til tiden. I lufthavnen blev vi checket ind, men da vi nåede frem til gaten, fik vi at vide, at vores fly ikke kunne lande. Efter et par udsættelser fik vi så igen beskeden, at vores fly var aflyst. Endnu engang måtte jeg tilbage for at hente min bagage, og derefter et nyt check ind. Jeg kendte efterhånden turen. Det er ærgerligt for Madeira, at de har så mange fly landings problemer, Flyene kan ikke lande, når det blæser meget. Landingsbanen ligger faktisk ude i vandet lags kysten, så der ER meget vind, og selvfølgelig må de ikke tage chancer.

Selv om vi havde det fint og vidste, at det var hundekoldt i DK, så var det efterhånden ved at være nok. Selv om jeg havde været væk længe, så synes jeg, min tid i lufthavne og i kø ved flyselskabets skranke var opbrugt for denne tur. Ved et kæmpe lykketræf så lykkedes det nogle få af os at få de sidste pladser på det eneste fly på øen den dag. Det var flyet, der var ankommet aftenen før og egentlig skulle være lettet kl. 05.30. Det kom først afsted kl ca. 11 og med os om bord. Vi havde fly til DK ca kl 18, og det kom afsted med ca 30 min forsinkelse, så endelig lørdag aften kl 23 var jeg hjemme. 

Jeg kunne efterfølgende læse, at flyselskabet tilbød ændring af fly uden udgifter til alle i den periode. Ærgerligt de ikke spurgte, om jeg ville blive, til jeg helt sikkert kunne komme hjem. Jeg var gerne blevet i de 5 dage ekstra, men når man hele tiden tror, man skal afsted og står op midt om natten uden grund, så er det ikke helt så sjovt. 

Det positive – jeg mødte nogle rigtig søde mennesker, og vi havde nogle hyggelige dage sammen. Noget af tiden var vejret også fint, men vi fik også nogle enorme regnbyger samt lyn og torden. Jeg gik en tur ned til havet og kunne her se kæmpe bølger slå ind over kanten. Der var meget, der var blevet ødelagt i stormen. Krukker med planter og jord lå spredt rundt, og der var i gang med et større oprydningsarbejde.

En uge på Madeira med sådan et vejr er ikke godt, men da jeg havde haft næsten 3 uger med stort set kun godt vejr, var de dårlige dage til at leve med. Jeg havde en skøn måned på Madeira, og jeg var meget glad for at slippe for det meget kolde vejr, der havde være hjemme. 

Selv i februar uden de mange blomster i flor er Madeira en smuk og spændende .

Link Portugal Photos