El Calafate

Flyveturen fra Ushuaia til El Calafate er en kort tur. Det tager kun 1 1/2 time, og lufthavnene lægger begge steder tæt på byen.

Fra lufthavnen tog jeg en shuttle bus ind til byen. Selv om jeg skulle bo på et hostel meget centralt, fik jeg et indtryk af byen med det samme, da jeg blev sat af som en af de sidste, og der var passagerer til mange forskellige hostels eller hosterias, som de også kaldes her i alle hjørner af byen. El Calafate har som i Ushuaia én hovedgade, hvor man sammen med nogle enkelte sidegader finder alt. Det er en lille by, selv om den breder sig over et stort område og alt her ser ud til at handle om turisme.

Argentino søen

El Calafate lægger i Patagoniens gletsjer område og er anlagt i 1927. Den er opkaldt efter Berberis busken El Calafate, som vokser overalt i Patagonien, og den ligger ned til en meget stor sø – Argentino. Det er kæmpe gletsjeren Perito Moreno samt National Parken Los Glacieres, der er den helt store attraktion for byen.

Argentino Søen er dyb, vandet meget koldt, og der er stort set ikke noget liv i den. Solens stråler når kun overfladen af vandet så der gror ikke noget i søen, som fisk kan leve af. På grund af de mineraler der udskilles, fra de tilløbende gletsjere er søens farve turkis.

En anden stor attraktion i området er byen El Chalten med Mt. Fitz Roy, som er en form for paradis for bjergvandrere og klatrere.

Gamle og nye huse i Calafate

Perito Moreno

Gletcheren er enorm og speciel, da den ikke som mange andre glider ud i vandet, men stopper brat med mega høje vægge. Uanset om man sidder foran gletsjeren i en lille båd eller står foran den, på en af de gangbroer der er bygget lige foran gletsjeren, kan man ikke andet end føle sig meget imponeret og meget lille.

Gletsjeren munder ud i en form for snude og har en en lang mur til begge sider. Man kan hele tiden høre, at isen brækker af, og er man heldig, ser man også isen falde i vandet. I søen foran gletsjeren kan man se små isbjerge i mange størrelser flyde rundt i vandet .

I solskin skinner gletsjeren helt i hvidt, mens den på en overskyet dag, som da jeg var der, bliver blålig.

Gletsjeren er en af de få, der tiltager og ca. hvert fjerde år, sker der noget helt specielt. I løbet af den periode opbygges der kæmpe vandmasser bag gletsjeren, før den i en sønderlemmende larm bryder sammen i et inferno af smeltevand og isblokke. Det skete sidst i marts 2016, men faktisk var der en periode fra 1988, hvor der gik 16-17 år, uden det skete. Naturens luner❄.

Man kan tage med bus de ca 80 km fra El Calefate ud til gletsjeren. Turen tager ca 1 1/2 time hver vej, og alle har muligheden for at se den, da man har opsat en elevator, så alle kan komme ned på en platform lige foran snuden af gletsjeren. Herfra kan man gå af forskellige stier i flere niveauer, så man kan se “muren” på både den sydlige og nordlige side.

For at se gletsjeren valgte jeg en tur, hvor jeg også så den fra en båd. Det var en rigtig god tur, som tog hele dagen. Vi fik set naturen, hørt historier om de kampe der var foregået i området mellem Chile og Argentina, inden man fik fastlagt grænsen i 1903 og om Francisco (Perito) Moreno, der har lagt navn til Gletsjeren. (Perito betyder specialist / ekspert).

Han har haft en enorm betydning for Argentina og Patagonien. Han var med til at kortlægge Patagonien, der indtil da havde været et uopdyrket område. Det var ham, der gav Argentino søen sit navn, for at give den et tilhørsforhold til Argentina. Han hjalp med at løse grænse fastsættelsen i området mellem de to lande. Chile ville have, at søer og gletsjere, hvor floderne løb ud i Stillehavet, skulle tilhøre Chile, mens de skulle tilhøre Argentina, når de løb ud i Atlanterhavet. Det ville være en stor fordel for Chile.

Alternativt skulle man som andre steder bruge Andes bjergenes højeste tinder. Det ville favorisere Argentina. Moreno argumenterede for, at bjergene ikke ville ændre sig i modsætning til dræning fra søerne. Udover, at man manuelt kan ændre på hvilken vej en flod løber, hjalp Moreno Argentina ved at påvise, at søerne oprindeligt havde haft dræning til Atlanterhavet. Der skulle også være søer med dræning til begge sider. Med mægling fik man søerne delt mellem landene, men der har helt op til 1980erne været grænse uro mellem de to lande, sidst da Argentina plæderede for, at nogle øer i Beagle kanalen var deres. Med hjælp fra paven slap man for decideret krig, men kort efter uroen kom Falklandskrigen i 1982, hvor Chile under Pinochet, valgte at støtte England til stor fortrydelse for Argentina. Den krig er stadig et åbent sår i specielt det sydlige Patagonien. De senere års styre i Chile har dog støttet Argentina i den sag

Estancia Nibepo Aike

Vi besøgte en farm tæt på gletsjeren. Her fik vi en fantastisk frokost med store mængder grillet lamme og oksekød, salat, gode rødvine og crepes med den argentinske specialitet – Dulche de Leche. Det er ekstremt sødt, men man må selvfølgelig smage det, når man er i Argentina.

På farmen så vi gauchos (Argentinske cowboys) vise deres evner på hest og vi så, hvordan man i gamle dage håndklippede et får. På spansk fik vi også farmens historie. Den vil jeg afstå fra at gengive, men jeg fik fortalt, at får stort set var det eneste de første bosættere, kunne avle, og arbejdet med at fragte ulden over pampassen ud til Atlanterhavet var meget langsommelig og besværlig. Man kan ikke andet end tænke, at det liv de flyttede fra – måske i Danmark, må have været virkelig hårdt, når man vælger at bosætte sig et sted, hvor alt er så spartansk og besværligt. Et plus har det nok været, at i Argentina var man glade for at få beboere i området, så man gav dem jorden kvit og frit.

Turen til gletsjeren

Efter frokosten blev vi samlet op af båden, der skulle sejle os ud til gletsjeren, men først blev vi sat af på en lille vandretur gennem skov og strand, hvor vi var så heldige at komme rimelig tæt på en kondor. Tilbage på båden sejlede vi helt tæt på gletsjeren, og det var imponerende at se den, så tæt på og ikke mindst opleve, hvor høj, den er (74 m). Oplevelsen blev fejret med en whisky serveret med is fra gletsjeren.

Det sidste stop var turen på gangbroerne, og da det var sidst på dagen, var der ikke så mange andre. Oplevelser er bare bedre, når man ikke går i kø, men har tid til at fordøje indtrykkene i ro og mag, og det var et fantastisk syn også herfra. Når man kigger hen over gletsjeren, er der is så langt øjet rækker. Det er ikke nemt at beskrive. Det skal opleves.

Der er kun en asfalteret vej til gletsjeren, men om morgenen var vi kørt af en ny anlagt vej – grusvej hele vejen. Selvom det var nogenlunde den samme natur, så var det alligevel et andet landskab med mange andre farver, så noget nyt betagende at se på.

Turen var i den dyre ende, men det er en af de bedste ture, jeg har været på ikke bare på denne rejse. Den var super godt arrangeret, en dygtig turguide, et lille, men godt selskab og nogle helt unikke oplevelser.

Når man rejser, som jeg gør, er det i øvrigt sjovt. Den ene dag delte jeg shuttle bus med en masse, der skulle bo på hostels. Det er mest de unge, men alle aldre er repræsenteret. Den næste dag var jeg på udflugt, hvor alle de andre blev hentet på hoteller. På denne tur var, der var et ungt par, men resten var nok 50+, og så var vi alle fra Europa.

El Chalten

Når man er i El Calafate, er det næsten et must også at tage til El Chalten. De fleste tager derop for at se og bestige bjerget Fitz Roy. Francisco Moreno fandt bjerget i 1877, og opkaldte det efter kaptajnen på HMS Beagle Robert Fitz Roy. Den oprindelige befolkning kaldte det Chalten.

Selv om jeg ikke kan klatre valgte jeg alligevel at tage turen, som også gik til en kæmpe National park nord for byen.

El Chalten lægger ved foden af Mt. Fits Roy desværre var toppen af bjerget dækket af skyer, så den fik jeg ikke set. Det er en forholdsvis ny by anlagt i 1985, men området har været beboet langt længere og en af de første bosættere, var en dansker ved navn Madsen. Hans hus ejes i dag af en af hans efterkommere og er et museum. Madsen er kendt i området, da han har skrevet en bog om, hvordan det var at være nybygger omkring 1903. I forlængelse af Madsens bog har en dame af dansk afstamning udgivet en bog med en samling af en række private fotos fra dengang. Billederne er indsamlet fra familier, der boede i området, og her kan man se af navnene, at der har været en koloni af danskere og andre Skandinaver.

El Chalten er en lille charmerende by. Den ligger egentlig inde i den store National Park, men da man ikke må bo i parken, er byen undtaget. Man grundlagde byen for at få mennesker til at bo i området og undgå grænse diskussion med Chile, men i dag er det udelukkende en turistby.

Nationalparken er enorm, og der løber vand alle steder. Nogen steder var floden så stor som en sø. Efter en god times kørsel var vi fremme ved søen Del Sierto, hvorfra vi blev vi sejlet ind til endnu en gletsjer.

Tilbageturen gik samme vej som udturen forbi søen Viedma og dens gletsjer og rundt om Argentino søen, inden vi var tilbage i El Calafate. Det var en lang tur med en dygtig guide, der kunne gentage meget af den historie, jeg havde hørt dagen før, men også en del mere specielt for denne tur. Jeg var den eneste, der skulle have det på engelsk, da resten af selskabet alle var fra Argentina. Heldigvis sad jeg lige bag ham, så han kunne let fortælle det direkte til mig..

Konklusion

Efter et par meget lange dage med mange kilometer i bil, lejede jeg den sidste dag en cykel og kørte en tur i byen og langs søen. Vejret var ok, men det blæser rigtig meget i Patagonien. Først undrer man sig over, at byen nærmest vender bagsiden til søen, men efter cykelturen forstår jeg det godt. Man har dog anlagt et naturreservat med bl.a pelikaner for at skabe lidt liv ved søen.

Et besøg i El Calafate og omegn er NATUR med store bogstaver. Perito Moreno gletsjeren er unik, men hele nationalparken er speciel, og den dækker et enormt areal. Ved indflyvningen lignede det et ørkenlandskab med en meget blå flod, men når man så kører igennem landskabet, er det og de mange farver et betagende syn. Det kan “varmt” anbefales at besøge El Calafate og Los Glaciares National Park.

Tak fordi I læste med og check her for flere billeder: El Calafate