Ushuaia

Ushuaia  – Tierra del Fuego

Klokken var ca 12, da jeg ankom til Ushuaia efter 2 timers flyvning fra Lufthavnen i Trelew ca. en times fra Puerto Madryn. Byen ligger på øen Tierra del Fuego eller på dansk Ildlandet og er så langt mod syd, man kan komme i Argentina. Det er sidste stop inden Antarktis. Øen, der deles af Chile og Argentina, ligger mellem Magellan strædet og Beagle kanalen, og Ushuaia lægger ved foden af Andesbjergene ud til Beaglekanalen, så ved indflyvningen var det vand på den ene side og bjerge på dan anden side. Mit første møde med Andesbjergene

Lufthavnen ligger nærmest i Beagle kanalen og hold op, hvor det stormede, da vi kom ud, så her var der brug for overtøj for første gang på min tur. Lufthavnen ligger tæt på byen, og efter hurtig check ind på mit Hostel, som rettere var et B&B og lå i udkanten af byen, tog jeg ind til centrum. Dels skulle jeg veksle penge dels have noget at spise og selvfølgelig for at se byen.

Efter lidt sen frokost gik jeg en tur ved havnen, men hold op, hvor var det koldt, så snart man ikke var i solen. Efter 4 uger med godt vejr var det noget af en omvæltning. Det blæste stadig helt vildt, så det var hjem at finde de varme sokker og de medbragte vanter frem.

Jeg var forberedt på, at det ville være køligt så langt syd på, men jeg havde ikke tænkt på, hvor meget det blæser. Det havde nu ikke gjort den store forskel. For mig var det en selvfølge at besøge Ushuaia. I min skoletid lærte vi meget lidt om Sydamerika, men noget af det jeg husker er Ildlandet, som jeg altid synes lød meget eksotisk. I min research inden jeg tog afsted, havde jeg noteret mig, at ingen rigtig ved, hvordan navnet er opstået, men jeg ville alligevel gerne en tur til verdens ende og se den smukke natur.

Helt utroligt så mødte jeg efter kun 5 min. på byens hovedgade San Martin et par, jeg havde mødt på mit Hostel i Puerto Madryn. Der er godt nok kun en hovedgade, hvor man finder alt. Cafeer, restauranter, butikker samt rigtig mange bureauer, hvor de sælger udflugter, men alligevel. Det var lidt tilfældigt, om jeg var gået til højre eller venstre, og gaden er meget lang. De havde taget turen med bus og udover de+30 timer efter planen, var deres bus brudt sammen, så turen havde taget i alt 36 timer. Alt det ved jeg, fordi vi mødtes tilfældigt igen 2 dage senere. Først på en cafe og senere stod vi så i hver sin kø i supermarkedet. Der var kun det samme supermarked i den gade, men mens de havde spist deres middag færdig på cafeen, havde jeg kigget på tangodans og studeret det første vindue med julepynt, og så endte vi igen det sted sted på samme tid. Når man stort set ingen kender er det mærkeligt at mødes på den måde, og man siger farvel  hver gang, som om man aldrig skal mødes igen.

Off Road – Sø udflugt

Jeg fik ikke brug for vanterne, da det heldigvis var meget bedre vejr den næste dag. Efter en lidt grå morgen brød solen igennem, og jeg tror, vi havde ca. 20C, hvilket er meget i Ushuaia. En fin dag til en off road tur til søerne Escondido & Fagnano nord for Ushuaia. På turen fik vi lidt indblik i den lokale fauna og konsekvenserne af, at nogle canadiere engang medbragte bævere. De troede, de kunne tjene penge på bæverskind, men kvaliteten var for dårlig, sikkert på grund af den meget lidt varierede kost, de kan få her, men det betyder, at ingen fanger dem. De har ingen fjender, så de bliver bare flere og flere, og nu ødelægger de skoven. Der var kæmpe områder med døde træer. På grund af mangel på fjender er de nu næsten dobbelt størrelse af de oprindeligt importerede bævere, og de får unger 2 gange om året mod normalt en, men det lyder ikke, som om der er nogen planer om at gøre noget ved det. De er iøvrigt svære at fange, da de gemmer sig godt. Nye træer dukker op i området, men de er jo nemme at spise for bæverne, så de får aldrig en chance for at overleve. Trist at se. Et sted havde de opdæmmet et vandløb, så der nu var en sø. Beaver Lake, hvor vi tror, vi så snuden af en bæver.

Om vinteren kan man stå på ski i området. Bjergene er godt nok ikke så høje kun op til ca 1500 m, men der er garanti for sne, og det er den gode “puddersne”, så flere lande sender deres elite skiløbere dertil for at træne, mens de har sommer derhjemme.

Vi besøgte også et par steder, hvor de havde slædehunde, hvilket er en stor aktivitet om vinteren.

Min tur inkluderede frokost, som var Barbecue – masser af kød, lidt salat, kartofler, et glas vin og dessert. Det smagte herligt og var mad nok for den dag.

Verdens ende – Fin del Mundo

Ushuaia er kendt som Fin del Mundo – spansk for Verdens Ende. Det betyder også, at hovedvejen fra Buenos Aires – rute nr 3 – slutter her lige uden for byen. Vejen er også en fortsættelse af rute nr 40, som er den vej, der går langs hele det amerikanske kontinent fra Alaska til det sydlige Argentina.

Vejen stopper ved Beagle kanalen, dvs man har bygget en gangbro ud i vandet, så vejen er blevet lidt længere. De havde også lavet en sti op til et udsigtspunkt, hvorfra man kan kigge og tage billeder af det. Ja, tænk, hvad der gøres for turister. Min tur dertil var dog en del af en tur gennem National Parken, som er skøn, og der var mulighed for at se øens flora og fauna.

Mest specielt er de parasitter, der vokser på træerne, men vi så også orkideer, gæs og masser af Linga træer.

Man kan tage med et tog gennem National Parken. Banen blev oprindeligt anlagt for at transportere fanger på arbejde inde i parken. Argentina brugte tidligere Tierra del Fuego til opbevaring af straffefanger, så der var mange, der skulle fragtes frem og tilbage.

Den Chilenske del af Øen er stort set ubeboet, mens den Argentinske halvdel oprindeligt var beboet af 4 forskellige klaner. De levede som nomader og flyttede sig efter, hvor der var mad. Efter europæernes ankomst forsvandt de efterhånden helt. Dels døde de af sygdomme, de ikke var immune overfor, og dels blev de hårdt og brutalt udryddet.

Fødevarer

Indtil nu har jeg mest købt frugt i små supermarkeder placeret i det lokale område, hvor jeg har opholdt mig.Der er frugt og grøntsager på hylderne, men ikke noget stort udvalg og ikke altid top kvalitet. I Ushuaia fandt jeg som nævnt et rimeligt stort supermarked på San Martin gaden, men desværre – sidst på dagen var kvaliteten heller ikke her i top. Jeg ville gerne have det var frisk, da jeg skulle returnere nogle stykker til min værtinde. Hun havde været så sød at låne mig lidt den første dag, da alle butikker var lukket pga en national helligdag.

Alle fødevarer bliver transporteret fra Buenos Aires da frugt og grønt eller noget, som helst andet ikke kan  dyrkes lokalt. Jeg fandt aldrig ud af, hvorfor det ikke kan holdes frisk. Næsten alt det frugt, som vi køber, har jo ofte været igennem en lange transport, mien de behandler nok mindre end vi gør. Man har f.eks ingen plastic poser i supermarkederne. Kun papkasser og miljøvenlige poser.

På “madhylden“ er det kun får, der er lokalt avlet. Det gælder ikke kun i Ushuaia, men stort set hele det sydlige Patagonien. Længere mod nord har man dog masser af kvæg. De findes ikke i Ushuaia.

Beagle kanalen

På min sidste dag, var jeg på tur på Beagle kanalen. Bådene sejler ikke, når det stormer, og selv om det kun var på min første dag, det stormede på land, så var der flere dage, hvor jeg blev frarådet at tage på vandet, da det blæste for meget, men det var rigtig heldigt, for vejret var super flot og helt blikstille. Vi blev fortalt, at det er yderst sjældent, man kan se genskin af omgivelser og skyer på Beagle kanalen, men det kunne vi den dag. På turen sejlede vi forbi små øer med fuglereservater, søløver og pingviner. Det var primært samme pingviner – ‘Magellan – som jeg havde set i Ponto Tomba, men her var også Konge Pingviner, og heldigvis fik jeg også set et par af dem. Jeg tror, de foretager alt sammen som par, mens jeg fulgte dem, foretog de stortset alt simultant.

Med båd kunne vi komme ret tæt på, men med undtagelse af pingvin kolonien på Estancia Haberton, er forbudt at gå i land. Der findes forskellige ture på kanalen, men hovedparten er enten korte ture uden pingviner eller en lang tur med pingviner. Jeg tog den lange tur, ikke så meget for at se pingvinerne: Jeg havde jo lige set en koloni på næsten 800.000, men for at få en længere sejltur og med det vejr, som vi havde, var det en skøn tur. Den tog ca 5 timer, og efter de første halvanden time havde vi passeret alle øerne med fugle og søløver, så resten af tiden var der god tid til at nyde turen, det gode vejr og den afsindig flotte udsigt til begge sider.

Vi passerede også en Chilensk by, der ligger syd for Beagle kanalen: Puerto Williams. Ushuaia bliver godt nok omtalt som verdens sydligste by, hvilket skyldes, at Chile ikke i samme omfang har udnyttet muligheden for turisme i området. De fleste der bor i byen, er offentlig ansatte, der holder øje med hele området, som er stort og primært består af små øer. Kap Horn det sydligste punkt, ligger også på en Chilensk Ø. Desværre skal med med et ret kostbart krydstogtskib eller en tur til Antarktis for at komme forbi øen, så jeg afstod fra den oplevelse. Det kan også være en hård tur, da der stormer det meste af tiden.

Puerto Williams                                                                                                           Ushuaia efter snefald

Summary

Ushuaia ligger smukt ved Beagle kanalen og med bjergene bagved. Byen er charmerende med mange farverige bygninger. Det er en by i udvikling, hvilket var tydeligt, da der var meget byggeri i gang til nye hoteller og boliger. Da det er vanskeligt at bygge mere op ad bjerget, bliver der bygget i længden, så der er efterhånden langt fra den ene ende af byen til den anden.

Man kan også se, at der er nogen her, der tjener penge. I modsætning til det jeg så i Puerto Madryn var der her ind imellem nogle smukke huse. Byen lever selvfølgelig meget af turisme, og den har sågar en doubledecker bus og et lille bytog, der kører et par gange om dagen. Meget dejligt når man gerne vil slippe for selv at klatre op ad bjerget for at nyde udsigten.

Vandreture i Tierre del Fuego Nationalparken og op til gletsjeren Cerro Tonelli er udover en tur på Beaglekanalen de mest populære aktiviteter, når man besøger Ushuaia. Byen har også jævnligt besøg af krydstogtskibe, der skal rundt om Cap Horn eller til Antarktis

Jeg slap ikke for en dag med regn, men det var varslet, så jeg tog min “off day“ den dag og plejede endnu engang en forkølelse. Denne gang var det nok det kolde vejr, men også for meget varme på mit værelse. Selv om sommeren var tæt på, var der stadig tændt for varmen. Det havde jeg ikke lige opdaget. Til trods for årstiden så faldt regnen som sne i bjergene, så det var et lidt anderledes hvidt syn der mødte os næste morgen

Sommeren her følger iøvrigt ikke kalender månederne som hos os, her falder første sommerdag på årets længste dag – den 21. december.

Efter 5 dage var det tid til at sige farvel til Ushuaia og tage nordpå igen til El Calefate. Heldigvis også denne gang med fly. Bus fra Ushuaia er på grusvej og indebærer en sejltur over Megellan strædet til Rio Gallio, hvor der skal skiftes bus uanset, hvor man skal hen.

Alternativt kan man tage til Punto Arena i Chile. Det er lidt kortere tur, men man skal stadig med båd over Magellan strædet.

Tak fordi i læste med på bloggen og for flere billeder klik her