Buenos Aires

Jeg havde set frem til at se pampasen nord for Buenos Aires. Selvom jeg havde en plads forrest i bussen, så jeg ingenting. Det regnede simpelthen så kraftigt hele vejen, at vi intet kunne se. Det regnede stadig, da vi nåede udkanten af Buenos Aires, men ligesom vi kom til Retiro busterminalen i Centrum, stoppede det, og da jeg kom ud på den anden side af bygningen, var solen brudt igennem. Velkommen til Buenos Aires☀.

På grund af mine problemer ved grænsen i Iguazu, glemte jeg alt om at veksle penge, så her var jeg i Buenos Aires på en søndag eftermiddag uden argentinske pesos – og det er et skidt tidspunkt at mangle kontanter her. Jeg kiggede efter pengeautomater, spurgte et par mennesker, men det eneste de kunne fortælle mig, var, at Retiro området ikke var et sikkert sted at opholde sig👎. Taxier tager ikke kreditkort. Et tilbud om USD blev også besvaret med et nej, så hvad gør man. Jeg forsøgte at veksle penge på en restaurant og blev ellers ved med at spørge taxachaufførerne, og endelig var der en, der indvilligede i tage min USD og for en stor overpris i forhold til pesos, kørte han mig til min lejlighed. Det var ikke så langt væk, men for langt at trække med en kuffert, så det var pengene værd.

Lige før jeg forlod mit hotel i Brasilien, havde jeg fået en besked fra min vært, at jeg kunne gå direkte til lejligheden, da den var klar. Jeg havde også fået koden til døren så intet behov for en nøgle – effektivt. Ved indgangen blev jeg budt velkommen af ​​min skytsengel for den næste uge. Han sad ved indgangen og holdt vagt, og hans navn var faktisk Angel😀.

En rar ældre et herre der sad der hver eftermiddag og aften, så selvom jeg var helt på egen hånd, var han der altid en at sludre med, og han sendte mig altid ud af døren med ordene: Please be careful.

At være på egen hånd var dog helt fint. Lejligheden var skøn, og jeg havde en lille balkon med udsigt over Obelisken og al den underholdning, der jævnligt var på pladsen foran. (Det var også rart at have en vaskemaskine og få vasket ordentligt) 👍

Lejligheden var meget tæt på alt med masser af restauranter, cafeer, supermarked osv så et meget praktisk sted at bo.

Plata floden med Argentinas nationaltræ

Sightseeing

Buenos Aires eller kort sagt BA er en stor by, så jeg brugte Hop On Hop Off bus og en guidet cykeltur til at hjælpe mig med at komme rundt og se så meget som muligt. Når man først bliver fortrolig med områderne: San Telmo, La Boca, Palermo, Recoleta, Puerto Madero, bliver det meget lettere at finde rundt. Gade systemet er nemt, da de fleste gader er ligesom et gitter, men at blive virkelig fortrolig med hvert område, kræver langt mere tid. Der er mange flere områder end de nævnte, men som turist er det dem, der er interessante.

Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en smuk by, men der er helt sikkert en masse smukke steder. Store monumentale bygninger, parker og tonsvis af statuer og monumenter. Det er også en by med en enorm mængde af museer og andre kulturelle tilbud, så hvis man ønsker at udforske det hele, er der brug for rigtig meget tid. Næsten alle gader er fulde af træer, og mens jeg var der, var det Jacaranda, der gjorde et stort indtryk, da alt blomstrede i blåt. Havde jeg været der lidt tidligere, kunne det have været gul eller rød afhængigt af hvilke træer, der blomstrede på det tidspunkt.

Hop på og af busser er en fantastisk måde at komme rundt, men med sådan en stor by var jeg i tvivl om en dag, eller rettere en 24 timers billet ville være nok. Jeg bad om prisen på en 48 timers   billet, men fik det svar, at det skulle jeg ikke gøre, da det ville regne hele dagen den næste dag. Det svar har jeg godt ikke prøvet af få før. Jeg spurgte, om hun var helt sikker, da det ikke var den vejrprognose, jeg havde set, og svaret var ja. Da jeg var ikke 100% sikker på, at jeg virkelig ønskede at køre bus de næste 2/3 dage købte jeg 24 timer. Hvis man står på bussen før de 24 timer udløber, kan man altid få lidt mere, så det gjorde jeg og kom hele vejen rundt med 2 forskellige ruter. Det var ikke den eneste gang, jeg fik at vide, at det ville regne dagen efter, men heldigvis slap jeg både den næste og de resterende dage jeg var der.

Efter busturene havde jeg en god fornemmelse for byen og forskellene mellem hvert område. Kendskabet til byen var også en stor hjælp på min cykeltur senere på ugen, og den tur var virkelig god. Der er rigtig mange cykelstier i byen, og bilerne ser ud til, at have vænnet sig cykler, så det føltes rimelig sikkert at køre der. Jeg var også meget heldig med min guide. Han havde lige afsluttet sin universitets uddannelse i historie, og var fantastisk til at fortælle om byen og dens begivenhedsrige historie. De fleste af historierne i denne blog er fra ham.

Jeg var også ved Tigre Delta, en dagtur til Uruguay – og ja – jeg så også et Tango Show. Det var et af de formelle shows med spisning, da de mere uformelle arrangementer – Milongas – først starter omkring midnat.

San Telmo

Et område syd for centrum, og det er her, man finder gamle huse fra kolonitiden. Gaden La Defence går hele vejen gennem området og er i mine øjne den skønneste gade i byen. Den har brosten, mange antikvitets butikker og masser af de gamle huse. Om søndagen er den ændret til en markedsplads fra den ene ende til den anden med boder, hvor man kan købe alt muligt. En masse ting, man vil se på markeder rundt omkring i verden, men også en masse ting, jeg aldrig havde set før. For virkelig at se gaden, bliver man dog nødt til at besøge den en anden dag, da alle boderne dækker for meget til virkelig at kunne se den.

La Boca

Området ligger tæt på den gamle havn syd for centrum, og det var her de første immigranter ankom til. En stor del var Italienere fra Genoa; hvilket har sat sit præg på bydelen. Området er i dag et fattigt område, men man har omdannet et lille område med primært gågaden Caminito for turister. Caminito, efter navnet på et populært stykke tango musik.

Gaden består af meget farverige huse, et teater, museum, masser af restauranter og souvenirbutikker, og hvis man altid har drømt om at blive fotograferet med en tangodanser, så er dette stedet. De farverige huse opstod af nød, da de oprindelige beboere ikke havde penge til maling, i stedet blev husene malet med den farve, man nu kunne få fra skibene i havnen og er nu blevet en attraktion.

Mest kendt er nok fodboldklubben Boca Juniors. Som med andre store klubber er merchandise en stor ting, og kan købes i flere butikker ved siden af ​​stadion, der er kendt som La Bombonera, hvilket er spansk for chokoladeæske.

Palermo

Er et af de største områder i Buenos Aires og er opdelt i områder som bl.a. Palermo Soho, Hollywood, Viejo (gammel), og det er meget blandede områder. Der er velhaver områder med store fine huse, områder med små huse omgivet af pakhuse, der som i andre byer er blevet trendy og nu med fine butikker og cafeer. Langs med ​​floden er der parker, museer, og mange institutioner. Det er her, man finder den Botaniske Have, Zoologisk Have, en Japansk Have og grønne parker, hvor folk dyrker sport. Desuden er der et hav af monumenter modtaget fra forskellige lande rundt om i verden placeret i området.

Palermo lægger nord for centrum, og længere mod nord i området Nunez lægger fodboldklubben River Plate. Den lå oprindeligt i La Boca, og der er stadig megen rivalisering mellem do to gamle naboklubber. Deres matcher omtales som “superclassico” og figurer på lister over oplevelser, man bare må se. Jeg måtte nøjes med at følge en River Plate kamp en kort stund sammen med en skuffet taxachauffør. Det var dog ikke en kamp mod Boca Juniors.

Recoleta

Det er et område tæt på centrum, hvor man finder en masse hoteller og store huse, der bl.a bruges til ambassader. Mest kendt i området er den store Recoleta kirkegård. For turister ikke mindst da det er her Evita, eller Eva Peron er begravet. Oprindeligt skulle hun begraves i et kæmpe Mausoleum, men Juan Peron blev afsat og måtte flygte, før det blev færdigt. I årene med diktatur fra 1955 – 1973, hvor Juan Peron levede i exil i udlandet, måtte Juan og Eva Peron ikke nævnes, og med hjælp fra Vatikanet gemte de Evitas balsamerede lig i Milano. Det lykkedes Juan Peron at få det udleveret, og da han kom tilbage til magten i 1973, sørgede han for at få Eva Peron med tilbage til Argentina, hvor hun blev begravet under sit pigenavn Eva Duarte.

En stor del af Argentines prominente personer lægger begravet på kirkegården og min guide på cykelturen synes, det var morsomt, at vi siger “hvil i fred”. Her lægger alle fjenderne fra forskellige perioder begravet side om side 🕵️‍♀️💂‍♀️.

Puerto Madero

Området kaldes også Puerto Madero Waterfront, og Madero er navnet på en forretningsmand, der var ansvarlig for byggeriet 1887 – 1897. Det var en dyr havn at etablere, men desværre blev den kun brugt nogle få år, inden den blev for lille. Byen måtte så ty til et andet projekt og etablere en ny havn, som stadig er i brug. Et projekt, man faktisk havde afvist, da man valgte Manderos projekt😂.

Efter mange års forfald og flere forsøg på at genoplive Madero havnen er det i dag lykkedes, og det er et blomstrende område med stor aktivitet og masser af restauranter. Op gennem 90erne – hundrede år efter etableringen – blev der bygget et kæmpe Hilton hotel, biografer, teatre, kulturcentre. Det eksisterende byggeri blev genopbygget, og området er i dag et meget attraktivt sted at bo.

Det er også her, man finder broen kaldet Kvindernes Bro. Nogen synes byen havde brug for at være mere opmærksom på kvinder, så de dedikerede broen og opkaldte en masse nye gader efter kvinder. Broens udformning er et image af et ben, der danser Tango.

Gader og pladser

Rundt omkring i byen er der en masse store og små pladser. Foran præsident paladset Casa Rosada (for dem der har set filmen Evita, ja det var her hun holdt sin tale,) i det centrale Buenos Aires lægger Plaza de Mayo.

Pladsen bruges til politiske demonstrationer, og det var her nogle få kvinder startede Mothers of the Plaza Mayo. En forening af mødre der mistede deres børn under det militære regime mellem 1976 og 1983. De ønskede at vide, hvad der var sket og iført et hvidt tørklæde, begyndte de i stilhed at gå rundt på pladsen en gang om ugen. Organisationen og den styrke den fik, blev inspiration til andre organisationer og den dag i dag, marcheres der stadig ugentligt omend ikke mod den Argentinske regering, der ikke anses for ansvarlig for de forsvundne børn. Organisationen Bedstemødre af Plaza del Mayo leder stadig efter “stjålne” børn af kvinder, der blev dræbt under krigen.

Pladsen har symbolsk hvide tørklæder malet på jorden, og jeg har nu set dem på pladser i en del andre byer.

Den dag vi passerede pladsen på cykel, var der en anden protest. Denne gang mod menneskehandel.

Buenos Aires har den bredeste gade i verden: Avenida 9 de Julio – det er gaden med Obelisken. Jeg var nødt til at krydse gaden for at komme til det nærmeste supermarked, og det kræver 2 – 3 stop at komme hele vejen over. Selv på en cykel er man nødt til at stoppe for rødt lys på et tidspunkt. Der er op til 7 baner i hver retning med busbaner i midten og en parallelgade på hver side, og hver sektion er lysreguleret, så det tager lidt tid.

Et par andre navne, man helt sikkert vil støde på, er Plaza San Martin i centrum og shopping gaden Florida.

Tigre

Nord for BA, hvor floden Plata bliver til et delta, ligger den lille idylliske by Tigre. Det udtales Tiger og stammer fra Tigre eller rettere Jaguarer, der engang fandtes i området. Det er en meget stille og afslappet by, så har man brug for at komme væk fra støjen i BA, er det et godt sted at tage hen. Byens attraktion er bådture til eller rundt om øerne i deltaet, men der er bl.a. også et søfarts museum, en del antikvitetsbutikker, parker og selvfølgelig masser af restauranter og cafeer. Der er sågar også en hop af og på bus. Den billigste måde at komme til Tigre er med toget fra Mitte station. En returbillet koster kun 12 pesos. Det tager cirka en time, og der er tog hver 20/30 minutter. Fra stationen kan man hurtigt gå ned til floden og tage en tur med en sejltur, for at komme rundt om mange af de små øer i deltaet. Der bor en hel del mennesker på disse øer, selv om de ikke har rent vand. De kan dog bruge vandet fra floden, undtagen til madlavning og til at drikke. Vandet i floden kommer fra det nordlige Sydamerika og bringer meget forskelligt med, som gør farven brun og vandet udrikkeligt. Der er ingen broer til nogen af ​​øerne i deltaet, så den eneste måde at komme dertil er med båd,

Udover toget fra stationen Mitte kan man skifte tog på Maipu Avenue Station til en lidt mere pittoresk tur med Tren de la Costa (Kystbanen)

En anden måde at se byen på er at tage en tur frem og tilbage med båd fra Buenos Aires, eller man kan tage en cykeltur, hvor man medbringer cyklen med toget.

Colonia – Uruguay

På den anden side af floden Plata lægger Uruguay. Det tager omkring tre timer, at sejle til Monterey, mens en tur til Colonia del Sacramento kun tager og time med en katamaranfærge. Det gør det muligt at tage på en endags tur og nyde en frokost i Colonia. Turistattraktionen, er den gamle by fra 1680, som ligger bag en bymur og helt ud til vandet. Den er UNESCO World Heritage og består af en del huse i mere eller mindre god stand, gader med brosten, et fyrtårn samt ruiner fra et kloster. På den hyggelige Plaza Major er der cafe og restauranter, hvor man kan sidde under træerne skygge.

For at komme til Uruguay er paskontrol nødvendig, men de har gjort det så nemt så muligt, da det kun var nødvendigt en gang hver vej. Kontrollen for begge lande blev foretaget på samme tid – dog af to forskellige personer – inden ombord stigning på båden, så ingen kontrol, ved ankomst på den anden side.

Transport

Med min lejlighed fik jeg også en SUBE kort. Det er et kort, der bruges til betaling på de lokale tog, metroer og busser, så jeg var hurtigt klar til at komme af sted. Jeg fik dog aldrig prøvet busserne. Der var så mange at vælge imellem, og det virkede lidt overvældende at finde den rigtige, så jeg tog metroen i stedet. Jeg havde kun brug for en linje, og der var et stop meget tæt på min lejlighed, så jeg skulle bare sørge for at komme ned på den rigtige platform for at komme i den rigtige retning. At komme ud og op derfra viste sig faktisk at være mere kompliceret, da der var mange udgange, men så snart man begynder at kigge rundt, er der altid nogen, der tilbyder at hjælpe.

Konklusion

Buenos Aires er en meget stor by, men absolut et besøg værd. Med mere tid til at blive fortrolig med de mange områder og lære byen og dens beboere at kende, er jeg ret sikker på, jeg ville kunne lide den, men det tager en del mere tid end de 6 -7 dage jeg var der. Folk i Buenos Aires virker lidt reserverede, og som jeg er blevet fortalt mange gange efterfølgende: De ser sig selv som lidt bedre end alle andre mennesker. I Argentina har man – ligesom i mange andre lande – hovedstaden Buenos Aires og resten af ​​landet. Jeg har senere mødte nogle virkelig søde og dejlige mennesker fra Buenos Aires. Når først man begynder at kommunikere, selv når det har været med meget begrænset spansk / engelsk, er de virkelig interesseret i dig, ønsker at hjælpe og fortælle om landet.

Da jeg forberedte mig på turen til Argentina, undrede jeg mig over, hvor efterfølgerne til de afrikanske slaver var blevet af. Der har været slaver i Argentina, men på en eller anden måde er de forsvundet, og for at citere min cykel guide. “BA var for hvide mennesker”, og ingen ved rigtig, hvor de forsvandt hen. De fleste af byens første indbyggere kom fra Italien og Spanien, men i dag er det en multikulturel by med indbyggere fra mange forskellige lande, da man har modtaget mange immigranter fra hele verden.

Byens havn er den største i Argentina og stort set al import / eksport med skib går gennem Buenos Aires.

Transport til og fra Buenos Aires foregår ofte med bus, det gælder både lokale og turister. Der er dog masser af indenrigsflyvning til og fra byen da stort set alle forbindelser med undtagelse af det sydlige Patagonien går via BA.

Min cykel guide, der var fra Colombia, var meget taknemmelig for Argentina og Buenos Aires, da det for ham og alle andre er gratis at studere på Universitetet og på trods af det, er kvaliteten af undervisningen meget høj.

Som angivet i begyndelsen af ​​dette indlæg, kan det være en udfordring at få kontanter. Det var det også i Buenos Aires. Det er ikke altid bare en hurtig tur til pengeautomaten. Jeg synes, emnet fortjener et indlæg for sig selv, så det komme senere, når jeg har fået lidt mere erfaring.

Tak fordi I læser med på bloggen og for flere billeder: Klik her: